Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Viden skal ud i skolerne – kortlægning for seks mio. sendt i udbud

Som aftalt i folkeskolereformen åbner Undervisningsministeriet nu et resursecenter, som skal understøtte, at undervisningen i folkeskolen er baseret på viden og forskning. Centret har netop sendt en opgave om forskningskortlægning for seks millioner kroner i udbud.

"Det springende punkt for os er, at forskningen og formidlingen af den kommer helt ud til lærerne", understreger Lærerforenignens medlem af resursecentrets referencegruppe Charlotte Rømer Engel

Foto: Stig Nielsen
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
2 kommentarer
4. oktober 2013, kl. 00:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Resursecentret har en referencegruppe bestående af KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever og Skole og Forældre.

"Det springende punkt for os er, at forskningen og formidlingen af den kommer helt ud til lærerne, så den kan være med til at udvikle de fagdidaktiske miljøer i skolen", siger konsulent i Danmarks Lærerforening Charlotte Rømer Engel, som er medlem af referencegruppen.

DLF er også repræsenteret i tilsvarende referencegrupper for etableringen af reformens læringskonsulentkorps og forenklingen af de Fælles Mål for fagene.

Nye Fælles Mål er klar til politisk diskussion

Resursecenteret etableres som en udvidelse af det resursecenter for inklusion og specialundervisning, som åbnede sidste år. I finanslovsforslaget er afsat 48 millioner til centrets etablering og arbejde i år og omkring 30 millioner kr. om året de følgende tre år. Centrets primære opgaver bliver at skabe bedre overblik over den viden, der allerede findes, skaffe ny viden, hvor der er behov for det, og sørge for, at den viden bliver formidlet ud og gjort brugbar for både lærere, ledere og de politiske beslutningstagere.

"Viden er afgørende for en god folkeskole, hvor vores elever skal trives og blive så dygtige, de kan. Det kræver, at vi har et godt kendskab til, hvad der virker. Folkeskolen må ikke være et eksperiment, hvor vi famler i blinde. Det nye Ressourcecenter for Folkeskolen har en vigtig rolle for også fremover at sikre, at den viden, vi har om folkeskolen, bliver brugt," siger undervisningsminister Christine Antorini ii en pressemeddelelse.

Resursecentret skal blandt andet hjælpe de nye læringskonsulenter i arbejdet med at sprede gode metoder og værktøjer, gøre viden tilgængelig på vidensportalen/emu.dk og uvm.dk og etablere vidensnetværk og samarbejde med vidensformidlere (professionshøjskoler, forlag, udbydere af portaler m.v.), herunder især om lærernes grund-, efter- og videreuddannelse.

Resursecentrets første opgave har været at bestille kortlægninger af dansk og international forskning inden for de områder, hvor det er meningen, at folkeskolereformen skal påvirke skolerne.

• Sprogudvikling og læsekompetence (literacy) • Matematik (mathematical literacy) • Varieret læring, bevægelse, udeskole og lektiehjælp • Pædagogisk ledelse (herunder opbygning af evalueringskultur) • Undervisningsmiljø og trivsel • Alsidig udvikling og sociale kompetencer

Resultaterne forventes offentliggjort i maj 2014.

Lærere - det er jer, der kan løfte folkeskolen

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Viden skal ud i skolerne – kortlægning for seks mio. sendt i udbud

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS