Viborg-leder siger stop: Urimelig forskelsbehandling af skolerne

Viborg Kommune fordeler midlerne efter et helt enkelt princip - et bestemt antal kroner per elev. Når man så som Skals Skole har flere årgange med 30-33 elever, så har man enten meget, meget få kroner at drive to klasser for eller én klasse, der er så stor, at børnene ikke kan være i lokalerne.

"Det har jeg sagt højt og tydeligt til skolechefen på møder, men vi får bare at vide, at vi har en sund økonomi. Jamen, det er jo fordi vi kæmper for at holde budgetterne", forklarer Anne Mette Bak til folkeskolen.dk

Ingen lejrskoler eller skolefester

I sit læserbrev beskriver hun konsekvenserne:

"Hvis jeg ser på mængden af tiltag, som har stor værdi for både børn og voksne på en skole (også kaldet flødeskum på lagkagen), så spiser vi oftest lagkage uden pynt i Skals. Vi har hverken afviklet hytteture eller lejrskoler gennem de seneste fem år. Nogle skoler sender eleverne af sted flere gange i skoleforløbet. Andre skoler er nu begyndt at gøre, som vi har gjort længe. Vi har fælles emneuge cirka hvert andet år. Det er, hvad der kan blive til. En egentlig skolefest har der ikke været i de 8,5 år, jeg har været ansat. Vi har i alt to interaktive tavler, mens der en del andre steder er en i hvert lokale på skolen".

Til folkeskolen.dk fortæller hun om et andet eksempel på konsekvenserne af de økonomiske modeller. Skals Skole har en modtageklase med skolestartselever fra Østeuropa. Nu er der så flyttet en lille ukrainsk dreng til den modsatte ende af kommunen, som vil passe perfekt ind i klassen på Skals Skole.

"Men udover de 200.000 kr. til at starte modtageklassen for, får vi kun 42.500 kroner til drengen. De penge dækkr ikke engang transporten frem og tilbage gennem kommunen, som vi skal betale".

I flere år har Skals Skole kørt på minimumtstimetallet, men med reformen skal eleverne i Skals som bekendt have lige så mange undervisningstimer som elever i resten af landet:

"Omkring halvdelen af lærerne i Skals underviser over 800 timer uden at medregne tid til spisning med eleverne og tilsyn i pauserne, hvilket forbruger i gennemsnit omkring 2,5 timer om ugen, altså yderligere 100 timer om året", skriver Anne Mette Bak.

Den fælles folkeskole er en illusion

Hun besluttede tidligere i år, at det skulle være slut, at hun ikke længere ville være med til at byde børn og personale de forhold, uanset om det så skulle betye, at hun måtte tage job som kassedame. Imidlertid har hun fået job som leder af en lille skole i Aalborg Kommune, Gudumholm Skole. Den ligger faktisk også tættere på, hvor hun selv bor. men:

"Det skal ikke hedde sig, at jeg rejser, fordi jeg har fået job tættere på hjemmet, for det gør jeg ikke", siger hun. Hun er bekymret for, hvilken fortælling, politikerne i Viborg har fået, om konsekvenserne af tildelingsmodellen. Måske ser de bare pæne budgetter, der bliver overholdt. Derfor skrev hun læserbrevet, som nu bliver flittigt delt på de sociale medier (se link til højre).