Det er ikke meget, vi ved om menneskene i ældre bondestenalder. Derimod kender vi en række af deres efterladte frembringelser, blandt andet lerkrukker med en karakteristisk hals, der har fået arkæologerne til at give perioden 4.000-2.800 år før vor tidsregning navnet tragtbægerkulturen.
Når man ikke ved noget, er der frit slag for digtere. Sådan da. Disse to bøger er for så vidt udmærket skrevet. Søde hverdagshistorier, der sagtens kunne have været foregået på et nutidigt fritidshjem beliggende i et parcelhuskvarter. Pigerne i bøgerne er artige DGI-typer, som ejendommeligt nok altid fremtræder renskurede, selv lige efter at de har været ude at lege med grisene. Det er tvivlsomt, om dagligdagen for 5.000 år siden udgjorde en så konfliktfri sammensmeltning af leg og pligter som her. Pigerne hedder Vibe og Liv, og deres korte navne bidrager således til, at lix-tallet kan angives til fire. Bøgerne kan fint bruges af de første begynderlæsere, ideelt i forbindelse med emnearbejde om perioden. Men som historiemateriale forudsætter de, at læreren leverer en baggrundsviden, der ligger ud over bøgernes fælles alt for upræcise indledningsside skrevet for voksne. Her hører vi for eksempel om afgrøderne emmerhvede og enkorn, men vi får ikke forklaret, hvad det er.
Tegningerne er søde, og ud over at understøtte handlingen viser de en del af periodens hjælpemidler i brug.
Vibes lille ged / Vibes første krukke
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.