Forslaget om læreruddannelserne er en del af en større plan for uddannelserne under Via University Collage.
"Med planen for hvordan Vias uddannelser skal lokaliseres i campusbyerne Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg og Århus, vil Via sikre, at der i Region Midtjylland også på lang sigt - og så mange steder det er muligt - udbydes videregående uddannelser. Og at det sker i en kvalitet og i nogle rammer, der både uddannelsesfagligt og socialt er attraktive for nuværende og kommende studerende. Det er vigtigt for samfundet, for vores region, for lokalsamfundene, for aftagerne og ikke mindst for de kommende studerende på Vias uddannelser", siger bestyrelsesformand for Via, Johannes Flensted-Jensen.
Den faglige kvalitet på de to læreruddannelser er i orden, men da der bliver brugt relativt mange penge på bygningsdrift, er der ikke de samme muligheder for faglig udvikling, som der for eksempel er på læreruddannelsen i Århus. Det er baggrunden for forslaget, fremgår det af en pressemeddelelse fra Via University College.
Der var fremgang i optaget af studerende i 2009, og derfor lyder et alternativt forlag fra bestyrelsen at se tiden an frem til år 2012.
Alle berørte medarbejdere blev tidligere i dag informeret om forslaget, som nu er i høring frem til februar 2010.
Via vil flytte læreruddannelser i Skive og Nr. Nissum
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.