Pensionisterne i Fraktion 4 bør kende min baggrund, inden de sætter deres krydser på stemmesedlen. Derfor vil jeg kort fortælle, hvorfor jeg stiller op.
Baggrund: Dimitteret fra Haslev Seminarium 1956, ansat samme år i Roskilde Kommune. Skolens kontaktmedlem til den lokale Kreds 4C (senere Kreds 41) fra 1961 til 1967. Har de følgende år deltaget aktivt i Kreds 41 som bestyrelsesmedlem, kasserer og kredsens kongresdelegerede. Da Roskilde Amtskreds blev oprettet, blev jeg valgt til styrelsesmedlem og kasserer i denne. Var de sidste år inden sammenlægningen af Kreds 41 og Roskilde Kommunelærerforening næstformand i denne. Siden 1975 har jeg været i pensionistudvalget, hvor jeg har deltaget i tilrettelægningen af kredsens arrangementer, de seneste mange år i samarbejde med Kreds 42. Siden min pensionering i 1996 har jeg været førstesuppleant for Peter Bruun, som de fleste kender som en flittig læserbrevsskribent i Folkeskolen.
I kongressen vil jeg arbejde for, at pensionisterne ikke bliver glemt. Overenskomsternes lønstigningssum skal retfærdigt fordeles.
Mogens Vindegaard
Roskilde, Kreds 41
Vi vil ikke glemmes
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.