Den kommende nytårsaften er ikke dommens dag, men det fascinerende runde årstal giver mange anledning til dybtgående overvejelser over deres liv og opstilling af en række gode forsætter til forbedring.
I forbindelse med Danmarks Lærerforenings 125-års-jubilæum er 18 personer blevet bedt om at reflektere over den almene skoles opgave i en fremtid, hvis bedst kendte præmisser er, at den er dynamisk, uforudsigelig og umulig at overskue i sin helhed.
Bidragyderne er en god blanding af forskere, praktiserende folkeskolelærere og professionelle meningsdannere. Nogle af dem kombinerer disse kategorier, så selv om bogen ikke er et kampskrift, er den heldigvis ikke kemisk renset for kontroversielle synspunkter og prøveballoner.
Skribenterne har næppe set, endsige haft indflydelse på, hinandens bidrag, så redaktionsgruppen fortjener stor ros for, at der er kommet en sammenhængende bog ud af det.
Lærer Ulla Fog stiller valgmulighederne for indretning af folkeskolen ganske enkelt op: man kan vælge at organisere undervisningen med én lærer, én klasse, ét fag ad gangen - den form, det meste eksisterende skolebyggeri lægger op til - eller man kan vælge et dynamisk skolesyn, der erkender, at vore dages måde at gøre tingene på måske også en dag vil blive betragtet som utidssvarende. Valget af skolesyn afhænger fuldstændig af befolkningens valg af samfundssyn: er samfundet åbent - eller lukker det sig om sig selv.
Her påpeger Carole Hahn, som er den eneste udenlandske bidragyder, at det væsentligste spørgsmål, man som underviser kan stille sig selv, er: hvordan kan vi bedst uddanne unge mennesker til effektive, aktive samfundsborgere i pluralistiske demokratier i en globalt indbyrdes afhængig verden. Carole Hahn har gennem sin forskning påvist, at danske unge gennemgående har en positiv holdning til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Æren herfor tilskriver hun i høj grad folkeskolens tradition for at inddrage eleverne i beslutningsprocesser i forhold, der vedrører deres dagligdag.
Når det rigtige skolesyn er slået fast, står der så tilbage at finde ud af, hvad børnene egentlig skal lære i denne åbne og demokratiske skole. Der ser ud til at være ret stor konsensus om værdien af en skole præget af mangfoldighed. Ingen synes heller at have noget mod boglige færdigheder. Men der er til tider lang vej fra skribenternes ord til en håndterlig virkelighed i de tusinde klasseværelser.
Flere bidragydere - lærer Niels Christian Sauer og chefredaktør Anne Knudsen - advarer mod, at man nedprioriterer fagligheden til fordel for alment sociale funktioner. Begge peger de på, at en høj grad af faglighed netop er et væsentligt element i opdragelsen. Som Anne Knudsen udtrykker det: Man er først fri til selv at bestemme, hvad der skal skrives, når man kan stave ubesværet til hvad som helst.
Undervisningsminister Margrethe Vestagers bidrag læses med særlig interesse, men desværre benytter ministeren ikke lejligheden til at være visionær, men prøver i stedet at være venlig mod alt og alle. Citat: 'Fra kommune til kommune er der i dag meget stor forskel på, hvor mange børn der får tilbudt særligt tilrettelagt undervisning. Det viser, at der er gode muligheder for at gøre tingene på forskellig måde'. Så kan man vist ikke være mere positiv over for påholdende nedskæringskommuner.
Ministeren slår også et slag for fagligheden. Men hun slipper ikke så heldigt fra sine konklusioner: selv om hun mener, at fremtidige skolebørn også skal forstå begreber som reformationen, Den Franske Revolution og Anden Verdenskrig, medfører det ikke nødvendigvis, at der i høj grad bliver brug for fagene i deres traditionelle form i fremtiden. Ministeren synes at have overset, at synet på netop historiefaget har vekslet kraftigt gennem de seneste 30-40 år, hvilket gør det noget problematisk at henvise til fagets tradition.
En kort anmeldelse yder ikke retfærdighed over for de mange væsentlige bidrag om for eksempel dannelsessyn, intelligenser eller evaluering. Så konklusionen må være, at hvis man vil have år 2000-sikret sin viden om den aktuelle pædagogiske debat, kommer man godt rundt i hjørnerne ved at læse denne bog i sin helhed.
Vi lærer for livet
- hele livet - Kvalitetsudvikling i dialog
Redigeret af Per Fibæk Laursen, Mette Klinte, Jørgen Rantorp og Birgitte Birkvad
215 sider, 75 kroner
Danmarks Lærerforening
Fax 3369 6333, e-mail: publ@dlf.org
Vi lærer for livet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.