Vi har så meget til fælles

"Under samme himmel"-serien udkommer nu med emnebog og lærervejledning til femte årgang. Lærervejledningen rummer god faglig viden til den ikkelinjefagsuddannede lærer, opgaveark og fokus på faglig læsning, og det er udmærket. I elevbogen lægges ud med refleksioner over verdensreligionernes syn på det gode menneske – altså hvordan vi som mennesker bør opføre os over for hinanden.

Ideen er at binde religionernes etiske grundsætninger sammen, og det lykkes fint. Der er lagt vægt på at bruge udtryk og begreber fra elevuniverset: sms’er, YouTube, Facebook og også det fysiske rum: skolegården med mobning, kantinen med køkultur.

Intentionen med at række ud i stedet for at vise frem er sympatisk, men for denne anmelder en tand for meget for en emnebog. Der er forskel på undervisningsmateriale og mundtlig perspektiverende diskussion i klassen. Tendensen med tegninger af børn i dagligdagssituationer er relateret hertil, her ville reelle fotos fra religiøse universer have gjort langt mere gavn. Men vi er helt nede på jorden, så at sige, og det er et valg til diskussion.

Herefter følger overbliksgivende informationer om Muhammed, Buddha og Jesus som dem, der grundlagde rammerne for disse tanker, og her kunne en form for afrunding med debatmulighed om religionsstifterne have været velsignet. Men afsnittet efterfølges af en af kristenhedens anden uundværlige, Paulus, og med ham kristendommens udbredelse i den første tid, et afsnit hovedsageligt understøttet af tegninger.

Herefter arbejdes med hinduismens cirkulære verdensopfattelse; der springes altså til et arbejde med et tankesystems struktur, og dette bliver sat i perspektiv via et blik på den islamiske linearitet, hvilket er oplagt. At kristendommen også er lineært tænkende, indgår efterfølgende som svar i et enkelt tekstspørgsmål. Her er vi halvvejs og det uden opsummeringer og konklusioner til at fastholde det indlærte og skabe grobund for videre refleksion og undren.

Det efterfølgende kapitel er et indblik i den kristne trosbekendelse og det endelige formål for denne religion, den individuelle gode dom og det evige liv.

Dommedagstematikken tages op igen i det efterfølgende i en komparation mellem kristendom og islam, hvorefter der bydes ind til et arbejde med de grundlæggende principper i hinduismen, som eleverne mødte tidligere.

Sluttelig læses om den kristne mission i Danmark, og det er et velfungerende afsnit med velvalgte motiver, næsten fri for tegninger. Kristendommen studeres nærmere ud fra klassiske historiske og etiske temaer. Eleverne har på et år arbejdet i fagrelevante bevægelser ind og ud af verdensreligionerne, via sekundære og enkelte primære tekster og tilhørende tekstspørgsmål og med en lærervejledning, der hjælper godt på vej.

Men emnerne mangler af og til en rød tråd, en smule kontinuitet og samling, og der skal arbejdes for ikke udelukkende en punktuel kunnen.