Den kommende folkeskolereform vil skabe en skole, hvor få kvantificerbare mål, bliver "det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling", som der står i aftaleteksten.
Dermed bliver fremtidens skole målstyret endnu mere end vi kender i dag. Det kommer, ifølge Per Kjeldsen, der er en del af Sophias lederteam og medforfatter på tænketankens netop udsendte debathæfte "Alle børns folkeskole - alternative elementer til folkeskolereformen", til at ændre den måde skolen arbejder på og dermed også lærerprofessionen.
"Skolen som helhed bliver konvergent tænkende. Altså at man tænker i læringsmål, facitlister og korrekte svar. I modsætning til en divergent og åben skole, hvor du kan få alverdens udviklingsmuligheder på den enkelte skole", siger Per Kjeldsen.
Metodeforvaltere Fokus på mål og dermed læring frem for undervisning kommer til at påvirke lærerprofessionen i en retning, så lærerne bliver metodeforvaltere i stedet for didaktikere. Denne konsekvens forstærkes af, at der kommer linjefags- og didaktisk ukyndige fritidspædagoger med ind i skolens undervisningsarbejde, ligesom reformen arbejder med udviklingen af et korps af læringskonsulenter og ikke undervisningskonsulenter, fortæller Per Kjeldsen.
"Læringskonsulenter er folk, der har fokus på læring og ikke på undervisning. De bliver metodeindstruktører. Kan de påvise metoden evidens - så er læringsresultatet næsten givet på forhånd. Men det gør skolen til en konceptskole, hvor det centralt i kommunen eller ministeriet kan bestemmes hvilke metoder, der skal anvendes, som for eksempel læringsstile, mange intelligenser, flowteknik. Så skal lærerne lære en metode og så kører det", siger Per Kjeldsen, og fremhæver debathæftets argumentation for styrkelse af den selvstændigt tænkende lærer og anvendelsen af fagvejledere og undervisningskonsulenter.
"Hvis man havde fokuseret på begrebet undervisningskonsulenter, der som dygtige didaktikere kunne komme ud og vejleder lærerne i at planlægge en både fagdidaktisk og almen didaktisk kontekstafhængig undervisning, så vil lærerne få støtte til deres undervisningsarbejde - de ville blive udfordret på deres didaktik. Det vil gøre lærerprofessionens arbejde spændende og udfordrende. Det vil befordre den undervisningsdifferentiering, der skal til for blandt andet at rykke ved den sociale arv. Når læreren har tid til at forberede sig kontekstafhængigt vil undervisningen automatisk blive bedre - og læringen vil fremmes."
Topstyret Med målpræciseringer får Christiansborgspolitikere og den enkelte forvaltning og skoleleder noget at styre skolen efter. Tendensen til at gøre processer styrbare ser Per Kjeldsen som et generelt træk i samfundet.
"Vi har ikke et samfund i dag, hvor det er in at være ustyrlig. Man snakker meget om innovation, kreativitet og selvstændighed o.l., men politikere og beslutningstagende embedsmænd vil alligevel helst, at det hele er topstyret", siger Per Kjeldsen.
"Hvad angår dannelsesproblematikken - både i skolen og i fritiden/SFO er den underordnet det kundskabsmæssige. Selvfølgelig skal børnene have kundskaber, men det skal ske i balance med dannelse. Skolen som dannelsesinstitution eller kulturinstitution er vægtet alt for lidt", siger Per Kjeldsen.
Tænketanken Sophia har som ovenfor nævnt udsendt debathæftet "Alle børns folkeskole - elementer til en alternativ folkeskolereform", der er udarbejdet med baggrund i en række oplæg og tematiserede referater fra deltagernes gruppearbejde på Sophias reformkonference den 7. maj på Vartov i København. Hæftet indeholder en lang række andre fokusområder end nævnt i ovenstående artikel. Se link til højre for artiklen.
”Vi har ikke et samfund, hvor det er in at være ustyrlig”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.