Bogen rummer en række artikler, som har været bragt i bladet »Handicapidræt« siden år 2000. De handler om reportager fra ture med handicappede, interview med en række unge med forskellige handikap og en enkelt e-mail, deraf undertitlen. Reportagerne er blandt andet fra en klatretur, rappellingtur, hedder det helt nøjagtigt, på Nordbornholm med en flok blinde drenge. En af dem mener, at det er en fordel, at han er helt blind, for så kan han jo ikke se, hvor langt der er ned! Andre reportager er fra en fisketur på Øresund, fra en fægteturnering, hvor udøverne sidder i kørestol, fra en el-hockeyturnering, det vil sige hockey med små eldrevne, gokartlignende køretøjer, og fra en fodboldkamp. Interviewene er med børn og teenagere med forskellige handikap, og de fortæller om deres tilværelse, tanker, drømme og idræt.
Det er en stærkt livsbekræftende bog, hvis lettilgængelige tekst er suppleret med talrige fine farvefotos, og den beretter om en række unge, hvis udgangspunkt i livet har været anderledes end de flestes, men det synes ikke at have taget livsmodet fra dem måske snarere tværtimod.
Det er en bog, som vil være oplagt til et emnearbejde om handikap, men også til glæde og opmuntring for elever med eget handikap og for dem uden, som måske kan opnå et nyt perspektiv for deres egen tilværelse. Og e-
mailen er for resten fra Daniel, der drømmer om at komme til at repræsentere Danmark ved handicap-OL. Daniel er spastiker og kan ikke tale, men hovedet fejler ikke noget, og han har spillet boccia siden 1993 og været på landsholdet siden 1997.
Vi er med
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.