Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Vi er fem lærere i udvalget

Frederik Germann er lærerstuderende og har siddet i byrådet i Halsnæs Kommune for Venstre siden 2017. Han genopstiller til kommunalvalget, fordi han har mere på hjerte.

Frederik Germann, 24 år, er studerende på læreruddannelsen på UC Syd ved siden af posten i kommunalbestyrelsen. Har siden 1. august 2020 arbejdet fuld tid som lærer på Hundested Skole i Halsnæs, hvor han underviser i dansk, historie og kristendomskundskab. Er færdiguddannet lærer til sommer.

Foto: Nanna Navntoft
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
25. oktober 2021, kl. 07:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg genopstiller til kommunalvalget, fordi jeg har mere på hjerte. Jeg brænder for børn og unge og skoleområdet. Det står mig meget nært, hvordan vi kan skabe de bedste folkeskoler".

Folkeskolen nr. 18 2021

Frederik Germanns blog på folkeskolen.dk

"Jeg arbejder meget. Jeg læser fuldtid til lærer på UC Syd på den digitale uddannelse, og så blev jeg i sommer klasselærer i to klasser, så det fylder. Jeg drives af at arbejde meget. Jeg arbejder nok en 60-70 timer om ugen. Jeg genopstiller til kommunalvalget 16. november, fordi jeg har mere på hjerte. Der er flere sager, jeg gerne vil gå ind i på børne- og skoleområdet.

I den periode, der er gået, er jeg stolt af at have været med til at få gennemført den største indsats i kommunens historie på ordblindeområdet. Vi var håbløst bagud, men nu er vi kommet på banen. Jeg er også stolt over, at vi har fået en natbus. Men der er også ting, jeg ikke er stolt af. Vi har haft en kæmpe sparerunde. Det var ikke sjovt at være med til.

Jeg synes ikke, det er svært at være i kommunalbestyrelsen i den by, hvor jeg arbejder som lærer. Som udgangspunkt går jeg ikke ind i sager, der rammer mit arbejde, men jeg sidder faktisk i skoleudvalget. Der er vi syv medlemmer – og de fem er lærere. Så jeg er ikke ene om det. Når noget rammer min skole, trækker jeg mig, og min partifælle, som også sidder i udvalget, tager over. Hvis der er noget med økonomi, som kan ramme min skole, må jeg træde ud. Men jeg har faktisk ikke prøvet at være inhabil endnu.

I starten trak jeg mig fra alt om skolen

Over for forældre, elever og kolleger prøver jeg at nedtone, at jeg er politiker, men man bliver hurtigt et kendt ansigt. Hvis der er en sag, der rører sig i kommunen, og forældre siger noget, der har politisk karakter, så må jeg bare bide mig i tungen. For man skal skille det ad, og jeg oplever en stor respekt, selv om de på skolen godt kan joke med politik.

Der er også gode ting ved, at jeg er aktiv i politik, når jeg er på skolen. Jeg behøver for eksempel ikke svare, når børnene spørger: 'Hvem stemmer du på til valget?', for alle ved det jo.

Hvis jeg bliver valgt til en periode til, vil jeg kæmpe for, at vi så vidt muligt skal have inklusionen til at fungere i folkeskolen. Vi skal sørge for, at vi fortsat får en høj faglighed, og det gør man kun, hvis man får inklusionen til at spille. Fagligheden betyder meget for mig, og det kræver en høj trivsel blandt medarbejdere og elever".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vi er fem lærere i udvalget

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS