Vestager advarer mod valgkamp om folkeskolen

Mimi Jakobsen (CD) har for nylig i Berlingske Tidende luftet tanken om at melde sig ud af folkeskoleforliget, når statsministeren udskriver valg.

I denne sag om Dansk Folkepartis lovforslag om ophævelse af mulighed for fritagelse for religionsundervisning har forligskredsen været generøs, oplyser undervisningsminister Margrethe Vestager (R). De øvrige forligspartier har givet Venstre fripas til at undlade at stemme sammen med resten.

>>Et forlig bryder ikke sammen, fordi et parti forlader det. CD kan godt forlade forligskredsen, men der vil formodentlig fortsat være en forligskreds, medmindre andre også får lyst til at rende af pladsen<<, siger Margrethe Vestager til Folkeskolen.dk.

Hun advarer mod at skabe usikkerhed om folkeskolen, hvor der er tradition for brede, solidt langtvarende forlig. Det nuværende har kun løbet otte år, det forrige holdt i 18 år, og det afløste igen et 25 år gammelt forlig.

Undervisningsministeren er bekymret over de borgerlige partiers flirt med at nedlægge folkeskoleforliget.

>>Det er en af grundene til, at jeg ikke helt forstår CD's melding, fordi CD's folkeskolepolitik er ikke den konservative folkeskolepolitik<<, siger Margrethe Vestager.

>>Hvis forligskredsen splittes, risikerer vi at folkeskolen bliver sat i en meget vanskelig situation. Hvilke signaler skal den så lytte til? Fra politisk hold skylder vi folkeskolen, at vi ikke politiserer helt vildt, "bare" fordi en valgkamp er undervejs<<, fortsætter undervisningsministeren.

>>Vi har ikke udfordret folkeskolelovens grænser endnu<<, svarer Margrethe Vestager afvisende på spørgsmålet om behovet for en revision af loven.

Venstre fremlagde i sidste uge et såkaldt visionsoplæg om folkeskolen med bl.a. fokus på grundlæggende færdigheder, én time mere til både dansk og matematik i 1.-3. klasse, opstramning af læseplaner og indførelse af delmål på de enkelte fag.

>>På et eller andet tidspunkt skal der laves en grundig revision af folkeskoleloven,<< siger Gitte Lillelund Bech (V). Imidlertid kan hun ikke give et bud på, hvornår der skal forhandles om ændringer i folkeskoleloven.

Den nuværende folkeskolelov blev til i 1993 som et forlig mellem Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, CD, Kristeligt Folkeparti, Venstre og SF. Det konservative Folkeparti valgte ikke at være med i forliget.