Verden venter

Denne bog i stort format er blevet til og er bygget op på grundlag af 'København-erklæringen' fra det sociale topmøde i 1995. I denne erklæring forpligter alverdens lande sig til at gøre noget ved fattigdommen. Men, som bogen også gør opmærksom på, er en erklæring ikke engang forpligtende, indtil underskriftens blæk er tørt. USA, verdens eneste tilbageværende stormagt og ustyrligt rigt, betaler ikke sin gæld til FN, de fleste ulande har penge nok, men bruger hovedparten på militær, og rigdommene ejes i øvrigt af en lille og korrupt elite. Der er mad nok i verden, den er blot ulige fordelt til skade for alle parter, idet nogle sulter, mens andre æder sig ihjel - og sådan kunne man blive ved. 'Verden venter' - en såre velvalgt titel. Og mens den venter, går det den forkerte vej. Uligheden vokser, i de enkelte lande og i verden som helhed. Disse deprimerende problemer og en række andre tager bogen op og behandler, kort og kontant og - de komplicerede problemer taget i betragtning - på en nogenlunde tilgængelig måde.

Teksten, som er krydret med eksempler, case-stories, kommentarer og personlige udsagn fra unge fra hele verden, afveksles med fotos samt tegninger, hvis fandenivoldske og morbide humor står i skærende kontrast til problemernes dødsensalvorlige karakter. Det er svært at sige, om det får budskabet til at glide lettere ned - og hvorned? Forsiden prydes af 'Verden', som sidder på lokum med bukserne nede om hælene, på bagsiden er ærindet færdigt. Mange unge vil gerne vide noget om problemerne, især når det drejer sig om for eksempel gadebørn, børnearbejde og seksuelt misbrug, men næppe mange vil kunne lokkes til at læse bogen i sin helhed. Det ville derfor have været en fordel med en mere bruge-lig indholdsfortegnelse og især et register,da bogen indeholder mange faktuelle og statistiske oplysninger. Men det afvekslende og uhøjtidelige layout opfordrer til at blade og kigge.