Ventetid til specialundervisning går ud over i forvejen truede børn

Nogle kommuner visiterer kun børn til vidtgående specialundervisning én gang om året, så forældre og børn skal vente mindst et halv år på, at barnet kan begynde i det konkrete undervisningstilbud. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, af kommunernes visitering.

"Vi ved blandt andet fra en norsk undersøgelse, at børn er meget optaget af deres nærmeste fremtid. Børn henvises til specialundervisning, fordi deres nuværende skoletilbud ikke passer til dem. Ofte trives de dårligt i skolen, og når de ikke ved, hvad der skal blive af dem, får de yderligere et element af uro over sig", siger lektor Susan Tetler, der leder forskningsenheden Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU.

Når børn oplever, at der ikke er plads til dem, mister de let drivkraften, og den kan være svær at genskabe.

"Børnene danner negative billeder af sig selv, og de oplever, at de er på tålt ophold i deres nuværende skole. Måske føler forældrene sig også pressede, og det kan smitte af på børnene og forstærke deres angst. Ligesom troen på egen fremtid styrker et barn, er det svært at få et barn med dårlig selvopfattelse ud af den negative spiral", siger Susan Tetler.

Kommunerne er i vildrede

I undersøgelsen fra Eva peger hver anden forælder på, at de ikke har klarhed over, hvem de kan kontakte i kommunen.

"Forældre til handicappede børn oplever tit, at de er i kamp med systemet. Det bliver ikke bedre af, at kommunerne selv er i vildrede. De har undervurderet den opgave, de har overtaget fra amterne, og hvilken planlægning der skal til for at løse den", siger Susan Tetler.

Der er tale om en stor kommunalreform, og den er kun to et halvt år inde i den, understreger hun.

"De nye kommuner har haft travlt med at lægge sig sammen, så det vil være lovligt meget at forvente, at de skulle have organisationen fuldstændig på plads. Men der er ingen grund til, at nogle kommuner har overtaget den rigide måde fra amterne med kun at henvise til specialundervisning én gang om året", siger Susan Tetler.

Vigtigt at tænke langsigtet

Nogle kommuner er godt i gang med at tænke over, hvad de vil med de specialskoler og konsulenter, de har overtaget fra amterne, fortæller Susan Tetler. Hun anbefaler, kommunerne sætter sig langsigtede mål, så de undgår tilfældige hovsa-løsninger.

"Kommunerne skal lade sig inspirere af hinanden og må indstille sig på at indgå mellemkommunale løsninger. De færreste kan løfte opgaven med vidtgående specialundervisning alene", siger forskningslederen.

Det skal med i billedet, at kommunerne både er presset økonomisk og oplever stadig flere henvisninger til specialundervisning, mener hun.

"Vi skal ikke bare hakke på kommunerne. De bliver straffet, hvis de ikke overholder deres budgetter, og det er svært at se, hvordan man som medarbejder kan undgå at blive påvirket af det. Men i sidste instans er det et regeringsspørgsmål, hvor store bevillinger kommunerne skal have", siger Susan Tetler.

Behov for et langt sejt træk

Det overrasker ikke de kommunale skolechefer, at indsatsen blandt andet afhænger af økonomien

"Udgifterne til specialundervisning er steget markant efter kommunalreformen og steg tilsvarende markant i de sidste ti år, amterne eksisterede. Antallet af børn, der henvises til specialundervisning - især med adfærds, kontakt og trivselsproblemer - er stærkt stigende", siger Per B. Christensen, der er formand for de kommunale skolechefer (BKF) og direktør i Næstved Kommune.

Han ser ingen lette løsninger på problemet, men peger ligesom Susan Tetler på behovet for en langsigtet handlingsplan, og at kommunerne skal blive bedre til at dele viden og samarbejde om nye og kvalificerede tilbud.

"Vi kan ikke blive ved med passivt at se på, at flere og flere børn udskilles fra normalskolen", siger Per B. Christensen.

Kommunegrænser må ikke være afgørende

Eva har lavet undersøgelsen for formandskabet i Skolerådet, og Skolerådets formand, Jørgen Søndergaard, er bekymret over, at 97 procent af psykologerne i undersøgelsen siger, at de bliver nødt til at se på kommunens egne tilbud, når de skal tilbyde undervisning til elever med behov for vidtgående specialundervisning.

"Det er et stort problem, hvis kommunegrænser er afgørende for, om elever kan få det specialundervisningstilbud, der bedst kan hjælpe dem til en god skolegang. Det er helt afgørende, at kommunerne skaber et smidigt samarbejde over kommunegrænsen. Et af problemerne kan være, at den enkelte kommune ikke tør etablere nye specialundervisningssteder, fordi de ikke kan forvente, at nabokommunerne henviser elever til det", siger Jørgen Søndergaard.