"Som skole bliver vi jo nødt til at vide, hvor stor vores venteliste reelt er, men vigtigere er jo barnet. Hvis et barn burde gå på Heldagsskolen, så forværres barnets situation for hvert år det må vente på en plads, siger bestyrelsesformand på Heldagsskolen, Susanne Heinrich, til Fyens Stiftstidende.
Leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR i Nyborg, Jens Sigaard, finder kommunens alternative løsninger fuldt forsvarlige.
"Når vi ved, at der ikke er plads på eksempelvis Heldagsskolen, så sætter vi andre ting i værk for barnet. Det ville være demoraliserende for både forældre og barn, hvis de så skulle få at vide, at der egentlig burde gøres noget helt andet for det barn", siger han til avisen og fortsætter:
"Derfor vælger vi nogle gange ikke at indstille børn, der måske ville være egnede til at komme på Heldagsskolen, men der skal i de tilfælde også være en forventning om, at den alternative løsning kan give resultat".
Ole Schmidt, direktør for børne, kultur, skole og sundhed i Nyborg Kommune, pointerer, at alle børn med behov for specielle tilbud, får et forsvarligt tilbud.
"Der kan være mere optimale løsninger, men så længe barnet får et godt tilbud fra kommunen, lever vi op til vores forpligtigelse", siger han til avisen.
Ventelister tegner ikke et reelt billede af behovet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.