Efter de Konservative var blevet bedt om at forlade forligsforhandlingerne fortsatte de resterende partier med at holde møde om en ny aftale for folkeskolen.
På grund af skik og brug omkring et bredt forlig, kan partene ikke lade aftalen træde i kraft før efter et valg. Folkeskolen.dk erfarer dog, at de fem resterende partier vil se på, om der er nogle enkelte dele af aftalen, som ligger uden for forliget, og derfor kan sættes igang med det samme. Det kunne for eksempel være den milliard kroner, der er afsat til efteruddannelse af skolens personale. Ligesom de fem partier vil se på, om der måske er nogle af tingene, der kan gennemføres via forsøg.
Opdateret 7/6 2013 kl. 9:40
De fem partiers forhandlere er netop gået ind i mødelokalet. På vejen sagde Venstres Kristian Jensen, at der ikke bliver tale om at bryde folkeskoleforliget.
"I Venstre accepterer vi fuldt ud de forligsbindinger, der er, men vi må også kunne gå videre på de områder, der ikke er forligsbelagte", sagde han.
"Jeg tror på, vi har nået hinanden. Når vi går ind nu, skal vi bare bekræfte det vi har arbejdet igennem, som er godt og stærkt og giver det løft som Venstre har arbejdet for".
Kort efter skriver Kristian Jensen på Twitter:
"Ladies and gentlemen. We have an agreement".
Opdateres
Venstre: Vi har en aftale
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.