Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Velfærdsministeren tager kritik af kommunerne alvorligt

De regionale udviklingsråd saboteres af kommunerne, lød den bombastiske melding i et brev fra brugerrepræsentanterne til to ministre før sommerferien. Velfærdsminister Karen Jespersen (V) lover at tage fat i kommunerne, men KL afviser kritikken.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
6. oktober 2008, kl. 10:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De regionale udviklingsråd var et afgørende element i kommunalreformen, fordi de skal skabe gennemsigtighed i udviklingen på vigtige områder for borgerne, blandt andet specialundervisning. Men udviklingsrådene er ved at blive tømt for reelt indhold, mener brugerorganisationerne, blandt andet fordi kommunerne flytter al koordinering til Kommunekontaktrådet (KKR), der ligger i kommunernes eget regi.

Det fik før sommerferien organisationerne, der sender brugerrepræsentanter til udviklingsrådene, til at kræve forbedrede vilkår i udviklingsrådene i et brev stilet til velfærdsminister Karen Jespersen (V), undervisningsminister Bertel Haarder (V) og Folketingets uddannelsesudvalg, socialudvalg og kommunaludvalg.

Karen Jespersen vil i dialog med kommunerne

Karen Jespersen har skrevet tilbage, at hun tager kritikken af kommunernes manglende engagement alvorligt.

"Det er klart, at det forhold skal være i orden, for at udviklingsrådene kan få mulighed for at udfylde den rolle, som de var tiltænkt. Derfor vil vi i den kommende tid, i dialog med de relevante parter, se på både de problemstillinger, I har rejst, og på andre forhold, som er blevet rejst blandt andet i forbindelse med udviklingsrådenes redegørelse", lover Karen Jespersen.

Hvert år frem til 2010 skal undervisningsministeren gøre rede for udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen. Den årlige redegørelse til Folketinget bygger på indberetninger fra de regionale udviklingsråd, der igen får sine oplysninger fra kommunerne. Men da den første redegørelse forelå for 2007, lød Stig Langvads kommentar til specialpaedagogik.dk:

"Vi ved faktisk ikke, hvordan overgangen er gået, for tallene i redegørelsen har ikke den fornødne kvalitet til at kunne drage konklusioner".

KL: Vi skjuler ikke noget for borgerne

Helt konkret vil Karen Jespersen drøfte kommunernes indsats i de regionale udviklingsråd med KL.

Men da Stig Langvad for nylig spurgte i et debatindlæg i nyhedsmagasinet Danske Kommuner, hvorfor kommunerne modarbejder, at politikere og borgere kan få et overblik over kommunalreformens konsekvenser, afviste KL kritikken.

"Det er en helt forkert diagnose af kommunernes indsats og dialog med brugerne på socialområdet og på specialundervisningen. Den korrekte diagnose er tværtimod, at kommunerne både vil og er i dialog med brugerorganisationer og brugere. I adskillige sammenhænge endda", skrev Tove Larsen (S), formand for KL's social- og sundhedsudvalg, og Henrik Larsen (R), formand for KL's børne- og kulturudvalg i et svar.

De to formænd fremhævede blandt andet, at alle kommuner har faste møder med brugerorganisationer i det kommunale handicapråd, at der er møder med brugergrupper om særlige forhold, og at brugerorganisationer bliver hørt om kommunens redegørelse til årets rammeaftale og til redegørelsen om udviklingen til det regionale udviklingsråd.

"Kommunerne arbejder sammen i den enkelte region. Det er hverken suspekt eller skjult. Enhver kan følge med på hjemmesiden for det enkelte kommunekontaktråd. Tværtimod vil det være uansvarligt, hvis kommunerne ikke samarbejdede om at løse opgaverne på socialområdet", argumenterede Tove Larsen og Henrik Larsen.

Udviklingsrådene får mere præcise oplysninger

I brevet til brugerorganisationerne oplyser velfærdsminister Karen Jespersen, at der på specialundervisningsområdet er skabt en bedre indberetning fra kommunerne til Danmarks Statistik for at få mere præcise oplysninger, der også kan anvendes af de regionale udviklingsråd.

"Desuden er det en del af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2009, at der skal iværksættes en analyse af den samlede specialundervisning i folkeskolen", tilføjer Karen Jespersen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Velfærdsministeren tager kritik af kommunerne alvorligt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS