Er Danmark et velfærdssamfund? Det diskuterer forfatteren. Sammenlignet med så mange andre lande er vi det naturligvis. Men velfærd i en moderne markedsøkonomi betyder noget andet end i de glade planøkonomiske fremskrivninger fra 60'erne. Forfatteren giver sin forklaring på, hvorfor vi har krise, hvad den sociale udstødning angår, og beskriver sin model for at løse krisen.
Udover velfærdens historie fremhæver bogen især de muligheder og mangel på samme, som unge har i dag. Der har aldrig været anvist så mange penge til sundhed, uddannelse og ældreomsorg, og skattetrykket har aldrig været højere - alligevel går det ikke godt, det diskuteres hvorfor.
Bogen er skrevet i et letlæst sprog, selv om sammenhængene er tunge. Bogen fokuserer især på de områder, som eleverne i de store klasser kan være med til at diskutere, selv om deres livserfaringer er begrænsede. Det gør bogen virkelig anvendelig som baggrundslæsning i samfundsfag og som hjælp til at sætte et projekt i historisk sammenhæng. Et lille leksikon og et fyldigt stikordsregister er en god hjælp.
En god bog til klassebiblioteket.
Velfærds-Danmark?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.