Vejledningsreformen vedtaget

På forhånd har bekymringen blandt skolevejlederne og i Danmarks Lærerforening været stor for, om skolevejlederne fortsat vil kunne være ansat på en folkeskole og kombinere undervisning med vejledning. Undervisningsminister Ulla Tørnæs har op til lovforslagets anden- og tredjebehandling peget på, at der vil være mulighed for kombinationsbeskæftigelse mellem en folkeskole og et Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter.

Meget af den viden om uddannelse, der ligger til grund for børnenes valg er en naturlig del af skolens undervisning i uddannelses- erhvervs og arbejdsmarkedsorientering, der indgår i forskellige fag. I den forbindelse er det positivt, at både undervisningsminister Ulla Tørnæs og forligspartierne har udtrykt forståelse for, at det i en folkeskole er vigtigt at fastholde sammenhængen mellem undervisning og vejledning, mener Stig Andersen, næstformand i Danmarks Lærerforening.

"Jeg har specielt hæftet mig ved, at undervisningsministeren har lovet, at eleverne fortsat skal kunne modtage vejledning på skolen. Og at den enkelte folkeskole skal være arbejdsplads for vejlederen", siger Stig Andersen.

"Hvis vejledningen skal fungere i en folkeskole er det altafgørende, at den foretages af en vejleder, der kender børnene. Det handler om, at vejledningen tager udgangspunkt i elevernes interesser og ønsker. Man skal ikke i en tidlig fase styre børn hen mod den videre uddannelse, som erhvervslivet på et givent tidspunkt efterspørger", siger næstformanden i Danmarks Lærerforening.

"Lovteksten om den ændrede vejledning er på dette punkt desværre ikke så præcis, som vi kunne ønske os. Det farlige er derfor, at forskellige ordninger, bureaukrati og anstrengt kommunal økonomi vil gøre vejledningen til sorteper. Det vil være helt uacceptabelt", siger Stig Andersen.