Det er en stor opgave, UU-centrene har fået overdraget, understregede Erling Annesen fra bestyrelsen i Danmarks Vejlederforening i sit oplæg på høringen, som Folketingets uddannelsesudvalg havde indkaldt til i sidste uge for at få klarlagt, hvordan det går med at implementere uddannelsen.
"Alt andet lige har vi fået overdraget størsteparten af sagsbehandlingen fra amternes arbejde med den vidtgående og kompenserende specialundervisning, den såkaldte 20.2 undervisning, som ekstra arbejdsområde, uden at det har ført til en nævneværdig udvidelse af personalet i de fleste kommuner", sagde Erling Annesen.
Morten Carlsson, næstformand i Danske Handicaporganisationer, pegede også på, at der er behov for at opgradere UU-centrene.
"Målgruppen for uddannelsen kræver specialviden. Vi taler om en uddannelse, som skal føre til bedre livskvalitet og bedre selvhjulpenhed", sagde han.
Erling Annesen foreslog Undervisningsministeriet at etablere en national portal over udbud til målgruppen både lokalt, regionalt og nationalt - a la tilbudsportalen under servicestyrelsen.
"Vi skal udarbejde uddannelsesplaner, og det gør vi bedst ved at kende til de udbud, der findes", argumenterede vejledernes repræsentant.
Ikke bare en ny avis til gamle fisk
Vejlederne skal også være opmærksomme på, at den nye uddannelse ikke bliver et alibi for de ordinære uddannelsesinstitutioner til 'at skyde enhver med en skæv finger fra sig', mente sekretariatschef Mogens Wiederholt fra Det Centrale Handicapråd.
"De ordinære uddannelsesinstitutioner skal blive bedre til at tage nogle af de unge, der i dag er i målgruppen for den særlige ungdomsuddannelse. Derfor forventer vi et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og dem, der administrerer ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov", sagde Mogens Wiederholt.
Også han mente, at det er nødvendigt at se på UU-vejledernes kompetencer.
"Vejlederne er interesserede i opgaven, og de er åbne over for, at de mangler konkret viden og kendskab til handicappedes særlige behov. Vi hører fra unge, at vejlederne er for generelle, og at de tager for lidt udgangspunkt i den enkelte funktionsnedsættelse. Der er behov for at styrke den enkelte vejleders mulighed for at give en målrette vejledning, for det her er ikke bare en ny avis til at pakke gamle fisk ind i. Vi forventer, at der bliver skabt nye uddannelsestilbud", sagde Mogens Wiederholt.
UU-vejlederne er blevet kastet hovedkulds ind i opgaven, mente Karl Erik Olesen fra Børne- og Kulturchefforeningens bestyrelse.
"Et langt stykke hen ad vejen er der store resurser i kommunerne og blandt de tidligere amtsansatte. De skal lære at bruge hinandens resurser, men de skal også drage nytte af de nye professionshøjskoler til efteruddannelse", sager Karl Erik Olesen.
UU-centre er den rigtige instans
Christine Antorini (S) bad om løsninger til, hvordan vejledere kan inddrage ekspertise til små handicapgrupper, men også til, hvordan man kan styrke forholdet mellem folkeskole og vejledere, så vejlederne kender de unge på forhånd.
Finn Lambek fra Lederforsamlingen af UU-centre svarede ved at udtrykte sin optimisme.
"Vi arbejder engageret på at kunne tilbyde de unge kvalificeret vejledning, blandt andet ved at danne netværk med PPR, sociale myndigheder og pårørende. Og ved nyansættelser vil vi i høj grad gå efter folk, som kender til målgruppen. Men vi skal bruge et par år på at samle eleverne op fra 6. klasse", sagde han.
Projektkonsulent Dan Schimmell fra Landsforeningen LEV glædede sig over, at også unge med særlige behov nu skal have vejledning fra 6. klasse.
"Når vi ikke ved, hvem der har behov for hvilken ungdomsuddannelse i dag, skyldes det, at de unge aldrig har fået vejledning. De skulle jo bare på beskyttet værksted".
Selv om de unge er omfattet af adskillige lovgivninger, er UU-centrene den rigtige instans at placere ansvaret for uddannelsesplanen i.
"UU-vejlederne kan skabe en helhed i tilbudet sammen med forældrene og er samtidig en uvildig instans. For erfaringen viser, at kommunerne tænker mere i økonomi end i faglighed. Men vejlederne skal opgraderes, for de har ikke erfaring med målgruppen", sagde Dan Schimmell
Den unges uvildige advokat
Charlotte Dyremose, uddannelsesudvalgets konservative formand, stillede spørgsmål ved, om UU-vejlederne skal opkvalificeres i hvilken som helst handicapgruppe.
"Er løsningen ikke, at de skal kunne rådføre sig med en ekspert", spurgte hun.
Jo, mente Morten Carlsson fra Danske Handicaporganisationer.
"Vi skal samle alle gode kræfter, både fra organisationerne og fra Visos specialundervisningsdel. Her sidder der kompetente folk. Det kræver, at vi får skabt overblik over, hvem UU-vejlederne kan trække på".
Morten Carlsson blev bakket op af både Erling Annesen fra Danmarks Vejlederforening og Finn Lambek fra Lederforsamlingen af UU-centre.
"Vi skal ikke kunne klare alt selv. Vi skal selvfølgelig samarbejde med specialister, men vi er den unges uvildige advokat, der skal sikre kvalitet i tilbudet", sagde Finn Lambek.
Vejledere skal klædes på til ny ungdomsuddannelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.