"Det er svært i bund og grund at se, at forslaget lægger op til en reel ungdomsklasse. Der lurer en latent fare i, at den skitserede ungdomsklasse bliver en selektiv og sorterende ungdomsklasse, fordi den ikke retter sig mod hele den ungdomsgruppe, der af forskellige grunde har brug for et 10. skoleår som en kvalificerende forberedelse til noget nyt - en ungdomsuddannelse! ", siger Per Rye, der er formand for Danmarks Vejlederforening, i en pressemeddelelse.
"Hvis frafald på en ungdomsuddannelse eller manglende boglige resurser bliver de egentlige kriterier for at frekventere en ungdomsklasse, vil en sådan klasse i værste fald risikere at miste en stor del af sin værdi som en hjælp til unge, der vil modnes og afklares med hensyn til uddannelse. Og skal 'frafaldne' gymnasieelever så tilrådes et midlertidigt ophold på en produktionsskole eller tvinges til at overgå til en erhvervsuddannelse - eller gå ledig frem til næste optag?"
"Og vigtigst af alt", tilføjer han: "det er uhyre afgørende, at ungdomsklassen ikke bliver et ophold, der stempler unge som 'de svage', der var nødt til at tage dette skoleår med".
Vejlederforeningen peger også på, at en afsakffelse af 10. klasse også kræver en drøftelse af, hvad der så skal være adgangskravet til hf.
Vejledere bekymret for ungdomsklasse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.