Der skal spares 91 millioner kroner på uddannelses- og erhvervsvejledning. Undervisningsministeren har foreslået en række ændringer i loven om uddannelses- og erhvervsvejledning, som netop har været til første behandling i Folketinget.

Danmarks Vejlederforening har i sit høringssvar gjort opmærksom på, at forslaget vil have en række negative effekter, der meget vel kan give kommunerne endnu større udgifter, hvis de unge ikke får en præcis vejledning i en tidlig fase.

Resultatet af besparelserne kan komme til at modarbejde såvel regeringens "ungepakke" som målsætningen om, at 95 procent af hver årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, vurderer formand for vejlederforeningen Bo Svane Møller.

Han forudser uoverensstemmelser mellem vejledere, skoleledere og kommunerne, hvis loven vedtages i den forelagte form.

Egnet eller ikke egnet til en erhvevsuddannelse

Et særligt problem i lovforslaget udgør forslaget om at indføre en generel vurdering af egnethed til at gennemføre en erhvervsuddannelse i lighed med den, der allerede findes i forbindelse med gymnasiet. Det vil ifølge Bo Svane Møllers vurdering blive vanskeligt at lave sådan en, uden at den bliver sat efter "laveste gærdehøjde", som han udtrykker det.

For hvis for mange af en bestemt skoles elever ikke skønnes egnede, vil det hurtigt kunne udlægges, som at skolen ikke har gjort sit arbejde godt nok. Og kommunerne vil blive sure, for de er forpligtigede til at etablere særlige uddannelsestilbud til de unge, der ikke er vurderet uddannelsesparate, og det er dyrt, lyder det fra Bo Svane Møller.

Han vil nødig se sine medlemmer stå i den situation, men han understreger, at vejlederne ifølge loven skal være mest loyale over for de unge, også selv om det er kommunen, der er deres arbejdsgiver. Derfor efterlyser foreningen en klar definering af Ungdommens Uddannelsesvejlednings kompetence i en sådan situation.

"Når man erstatter en række 'skal'-bestemmelser med 'kan', ved vi godt, hvad der sker i en kommune, der mangler penge", siger formanden for vejlederforeningen.

Vejledere: Elever skal vurderes efter uddannelsesretning

Bo Svane Møller håber at kunne få mulighed for at vurdere elevernes egnethed til en erhvervsuddannelse alt efter, hvilken retning de vælger.

"Hvis vi får lejlighed til at vurdere den unges egnethed i forhold til den specifikke uddannelse, de ønsker, vil han eller hun være bedre hjulpet. I lovforslaget forestiller man sig, at der skal foretages en generel vurdering. Det finder vi uheldigt, for nogle kan formentlig godt gennemføre en uddannelse til frisør, uden nødvendigvis at kunne lige så meget matematik som den, der vil være elektriker. Og hvis man er overbevist om, at det virkelig er elektriker, man vil være, er det stærkt motiverende for at give den en skalle i de nødvendige fag igennem de sidste skoleår. Omvendt risikerer vi, at egnetheden må vurderes ud fra så almene kriterier, at resultatet nærmest bliver intetsigende", siger Bo Svane Møller.

Han understreger, at der heri ikke ligger en nedvurdering af det ene eller det andet fag. Fagene er bare forskellige.

Undervisningsministeren vil have én vurdering

Undervisningsministeriet har i et svar til Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, argumenteret med, at en vurdering i forhold til den konkrete uddannelse vil være for bureaukratisk, fordi den skal laves om, hvis den unge senere ønsker at skifte uddannelsesretning. Det afviser Bo Svane Møller og peger på, at der i det tilfælde alligevel skal ske en ændring af den unges uddannelsesplan.

"De unge får med 'ungepakke 2' uddannelsespligt indtil det 18. år, og alle 15-17-årige skal i forvejen følge deres uddannelsesplan. Kommunen eller UU skal i forvejen sikre, at den efterleves. Den unge skal naturligvis kunne ændre sine fremtidsplaner, og uddannelsesplanen kan løbende tilpasses og justeres. Det indebærer, at når de unge vil skifte fra for eksempel tømrer til elektriker, så skal uddannelsesplanen tilpasses og justeres. Det samme bør ske med vurderingen af elevernes uddannelsesparathed. Uddannelsesplanen og vurderingen af elevernes uddannelsesparathed er hinandens forudsætning", siger han.