Vedkommende historiebog

Det er rart med en vedkommende historiebog. "1917" er fuld af konkrete spørgsmål, der fordrer både viden og konkret stillingtagen. De enkelte kapitler giver mulighed for perspektivering, både historisk og nutidig; ikke desto mindre er det afsluttende kapitel, "Slaveri – et overstået kapitel?", en klar øjenåbner for selv de mest forstokkede og firkantede holdninger.

Til de forskellige afsnit er der udarbejdet en række konkrete spørgsmål og nutidsperspektiverende problemstillinger til eleverne. Blandt andet derfor er bogen absolut anbefalelsesværdig.

Det er befriende, at det i en faktaboks slås fast, at en slave er et slavegjort menneske, der er frataget retten til at bestemme over sin egen krop. Dermed fornemmer man, at slavegjorte mennesker dybest set er om ikke ligestillede, så dog mennesker, der som alle andre fortjener respekt. Og bogen "1917" yder de udnyttede mennesker fuld respekt ved på sober vis at fortælle dansk kolonihistorie på en veldokumenteret og appellerende måde.

Mange af de gode mennesker, der gik ind for at ophæve slaveriet og slavehandelen, havde forinden scoret kassen, så holdningen og indsatsen må jo kunne betragtes som omkostningsfri. Er det derfor, man i dag ikke vil sige undskyld? Debatten lever stadig.

"Ude i Dansk Vestindien er der en trist fantast ved navn Shelly Moorhead, som er begyndt at rende rundt og forlange undskyldning og erstatning fra Danmark, fordi vore forfædre for 200 år siden holdt slaver. Nixen-bixen, Shelly …!" Dette citat af Søren Espersen fra Dansk Folkeparti følges op af et spørgsmål til eleverne, der opfordres til at skrive en kort tekst til enten Shelly Moorhead eller Søren Espersen. Man forudser, at den efterfølgende debat i klassen bliver heftig.

I et senere afsnit, "Undskyldningsdebatten", citeres Shelly Moorhead: "Jeg føler stolthed, når jeg går forbi Amalienborg, som mit folk har bidraget til opbygningen af. Og nu er det på tide, at Danmark også anerkender mine forfædres bidrag".

Bogen "1917" er et led i forlagets serie "Punkt på tidslinjen", der giver eleverne en kronologisk oversigt og gennemgang af historien med udgangspunkt i særligt udvalgte områder.

Jeg anser ikke "1917" som ”et jubilæumsskrift” i forbindelse med salget af Dansk Vestindien. Bogen tager fat i noget så grundlæggende som menneskeret, medmenneskelighed og respekt; begreber, der formentlig altid vil være aktuelle. Derfor kan denne bog og det pædagogiske sigte holde mange år endnu. Det kan derfor undre, at man har udgivet den i hæfteform og ikke ofret en solid indbinding; det ville have pyntet.