'Vand' er syvende udgivelse i Grete Graneruds udmærkede serie 'Musisk indskoling'.
Dette hæfte er som de andre i serien et samarbejdsmateriale for musiklærere, andre faglærere og pædagoger, som arbejder i indskolingen.
Ligesom de tidligere hæfter er 'Vand' bygget op omkring en række sange, hvortil der så knytter sig forskellige forslag til musik, leg og bevægelse samt idéer til aktiviteter til andre fag. Lydmaleriet er en ny aktivitet, som bliver præsenteret i dette hæfte. Der er 12 sange blandt andet 'Ro, ro, ro din båd', 'Hullabalubalej' og 'Tre små fisk' samt Povl Kjøllers 'Vandsang'. Efter hver sang følger der så mange spændende forslag, at det er nødvendigt at vælge ud.
På cd'en er alle sangene indspillet og kan bruges til at lære sangene efter, spille eller danse til, eller den kan benyttes, når sangene skal anvendes af andre end musiklærere i det tværfaglige forløb.
Man er klædt godt på til musikundervisningen i indskolingen, hvis man bruger Grete Graneruds inspirerende serie 'Musisk indskoling'.
Vand
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.