Vand i lommerne

Diskussionen på et forældremøde i institutionen eller i skolen bliver tit frugtbar med fælles udgangspunkt i en case, i en kort holdningspræget tekst eller i et pædagogisk statement. Uden forkyndelse og løftede pegefingre. Men med engagement.

Niels Jægrums seneste bog – 'At bakse med livet' – rummer overvældende mange muligheder i den sammenhæng. Den hører fint hjemme i lærerreolen med gode ideer og er samtidig en livsklog opdragelsesbog, som er vedkommende at læse helt eller delvist eller blot bladre i.

En forældrebog, kalder Jægerum selv bogen, som består af en lang række korte tekster – a to til tre sider – om børneopdragelsens store og små spørgsmål. Konkrete anvisninger og forslag i en smidig blanding med eksistentielle diskussioner. Men det er ikke en kogebog i opdragelseskunst, understreger forfatteren.

Muligheden for vand i lommerne og våde sokker er en del af et godt børneliv. Jægerums grundsyn er stærkt præget af optimisme og tro på barnet og dets udvikling, når friheden er til det: 'Vi kan ikke klippe vingerne af barnet, når det begynder at bakse med livet for at øve sig i den frie flugt under en åben himmel, men vi kan holde barnet tilbage på mange spidsfindige måder, når det i en sund livsappetit begynder at gå løs på livet.'

Det er en glad bog. En optimistisk bog. Men aldrig naiv. Allerede bogens undertitel antyder, at vi voksne må påtage os det direkte ansvar for børnenes opdragelse, hvis vi i øvrigt er i besiddelse af det fornødne mod. Det gælder både i de mindre konkrete og i de meget konkrete sammenhænge: Hvordan får man et barn ud af dobbeltsengen? Hvad er forældrenes ansvar i forhold til tv-kiggeri og computere? Hvordan hjælper man børn, der ingen venner har? Hele tiden fanger Jægerum opmærksomheden med interessante emneoverskrifter som for eksempel: At vokse op for hurtigt for tidligt. Er det dig eller mig, der bestemmer? Om at turde slippe barnet. Og han causerer sig igennem store dele af bogen med venlighed, kærlighed og en stor portion humor.

'At bakse med livet' er velsignet fuld af pædagogiske statements, som umiddelbart vil få mange demokratiattitude-tyngede pædagoger eller lærere med evig frygt for demokratisk underskud og lav mødefrekvens til at rynke på næsen. Men til beroligelse kan jeg fortælle, at mange af disse holdningsudsagn netop i dialogens navn er samlet otte forskellige steder i bogen under den gennemgående overskrift 'Grundvilkår i opdragelse'. Beregnet til debat. Og til fri kopiering.

Måske ville det ikke passe ind i bogens grundtone. Måske er det slet ikke Jægerums holdning. Men i hvert fald savner jeg i bogen noget mere direkte institutionskritik. Er idealerne i 'At bakse med livet' overhovedet forenelige med graden af institutionalisering omkring vore børn i nutidens Danmark?

De politiske partier bag skoleloven skændes aktuelt om begreberne helhedsskole og heldagsskole forud for anvendelsen af 350 millioner finanslovskroner, som forståeligt brænder på lommen. Men 'helhed'? Eller 'heldag'? Er det da ikke allerede støvede institutionsbegreber, som meget kort sagt ikke rummer skyggen af visionskraft? Må det alternativt og beskedent foreslås, at de 350 millioner kroner i stedet bruges til at afdække, hvordan vi så smertefrit og så hurtigt som muligt kan af-institutionalisere vore børns opvækst?

At bakse med livet

– om et godt børneliv og om mod til opdragelse

Af Niels Jægerum

190 sider, 225 kroner

Kroghs Forlag