Hans Otto Jørgensen har udgivet 20 ulykkeshistorier for børn i en bog med titlen "Vand, blod, tis og maskiner". Det er Jørgensens tredje udgivelse for børn, og denne bog skal nok dele vandene ude blandt børnebogsformidlerne.
Genren "ulykkeshistorier" er en gammel genre i børnelitteraturen. Helt tilbage i 1700-tallet og helt op i 1800-tallet blev der udgivet korte, moralske fortællinger, hvori børn kom ud for de forfærdeligste ulykker, ofte med døden til følge. Børnelæseren skulle belæres om at opføre sig ordentligt.
Der er noget helt andet på spil i Jørgensens ulykkeshistorier. Forfatteren har udvalgt tyve ulykker, som han sikkert selv har været udsat for i sin barndom ude på landet i det jyske. Titlerne på nogle af historierne siger det hele. "Fire tænder i sneen", "Kvieblod i hovedet på drengens bedstefar" og "Drengen bliver sparket i hovedet af en stud". Men til forskel fra de ældre ulykkeshistorier fortæller Hans Otto Jørgensen sine historier uden morale. Usentimentalt skriver forfatteren om den udsathed, som børns liv også på landet var. Der er langt fra nutidens forældres forsøg på at skærme deres børn mod barske realiteter.
Historierne står skarpt skåret ud på siderne i ukronologiske forløb, hvor sproget synes at være bearbejdet og bearbejdet, nærmest kogt ind til en ordfond. Man kan tydeligt se Hans Otto Jørgensens krasse naturalisme og hans sans for det groteske, som er kendetegnende for en del af hans voksenforfatterskab.
Illustrationerne af Maria Wandel får ikke formidlet historiernes ganske særlige egenart, men fremstår uden sammenhæng netop blot groteske.
Vand, blod, tis og maskiner
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.