Vampyrer har altid været godt stof i børnebøger, og i denne lille serie er potentialet i det overnaturlige vel udnyttet. To fornuftige søskende er hovedpersonerne, settingen er drosche-tid, som det sig hør og bør for vampyrer, men problemstillingerne og spændingskurverne er der intet altmodisch over. Man stryger hurtigt igennem de fire små bøger, som er i det med rette så populære hardback-miniformat, og selv om man ikke sidder tilbage med et uudsletteligt indtryk, så har man følt sig glimrende underholdt undervejs. 8-12-årige vil nyde dem og sagtens kunne læse dem selv. Kapitlerne er overskuelige mundfulde ligesom det samlede antal sider. Og spændingen og uhyggen er holdt tilpas konstant stigende, så der ikke er nogen vej uden om næste side. Benni Bødker kan sit kram. Han synes at have taget et bevidst valg blandt vampyrmytologiens træk og alene bibeholdt dem, der giver mening for historien. Jeg finder det for eksempel personligt befriende, at bekæmpelse af vampyrer ikke kræver ukuelig gudsfrygtighed, hvidløg og kors, men snarere mod, loyalitet og evne til at gennemskue godt og ondt på trods af samfundets normer. En vampyr er ikke per se ond, så ligesom i den virkelige verden må man bruge sin fornuft til at kende venner fra fjender.
Anmeldelse
Vampyrfesten / Blodet er liv / Dragens tegn / Mørkets fyrstinde
Klik for at skrive manchettekst.
Vampyrfesten / Blodet er liv / Dragens tegn / Mørkets fyrstinde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.