Kommunerne skal have pligt til at følge anvisningerne fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO, og der skal oprettes en statslig pulje til finansiering af støttetimer til skolebørn, som administreres af VISO. På den måde undgår man, at den enkelte skoleleder, som ikke nødvendigvis har viden om autisme og desuden sidder med et stramt budget, skal vurdere, hvilke børn der skal have støtte, og hvilke der ikke skal.
Det foreslår Landsforeningen Autisme, som også har tre andre bud på, hvad der skal til for, at børn med autisme kan opleve inklusion i skolen. Blandt andet skal lærere og skolepædagoger, som har med børn med autisme at gøre, have en praksisnær efterudannelse.
»Man udreder barnet, giver det en diagnose og kommer det tilbage i klassen«
Inklusionsloven blev startskud til et massiv svigt
Det står så galt til, at autismeforeningen taler om en inklusionskrise. Det bygger foreningen på sin årlige undersøgelse blandt forældre til børn med autisme. I år viser den, at 35 procent af alle børn med autisme i skolealderen ikke går i skole.
Undersøgelsen viser også, at 15 procent ikke har været i skole i over et år, og 65 procent har i længere perioder været uden undervisning og skolegang.
På fire år: Dobbelt så mange elever med autisme fastholdes i skolevægring
"Inklusionsloven blev, helt absurd, startskuddet til et massivt svigt af autistiske børn i grundskolen. Vores medlemmer fortæller om børn i mistrivsel, børn der lever med selvmordstanker, traumer og panikangst, og som føler sig alt andet end inkluderede ind i et fællesskab. De børn skal have en skolegang, og vi skal handle nu", siger formand for Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup.
Forslag skal forebygge, at børn ender i psykiatrien
Landsforeningen Autisme har sendt de fem konkrete forslag til samtlige politikere, der i dag er valgt til Folketinget. Foreningen opfordrer desuden sine lokale afdelinger til at sende forslagene til deres lokale folketingskandidater.
To ud af fem elever med autisme ser negativt på deres skolegang
"Efter syv år med inklusionseksperimenter er forholdene for børn med autisme så alarmerende, at der er tale om et nationalt svigt. Børn med autisme får psykiatriske følgelidelser til deres handicap. Vores fem konkrete bud på bedre inklusion skal ses i et langsigtet perspektiv. Det handler ikke blot om at sikre flere børn skolegang og bedre trivsel, men også at forebygge, at børnene ender i psykiatrien", siger Heidi Thamestrup.
Du kan se en uddybning af de fem forslag via dette link:
Valgkamp: Autismeforeningen stiller fem forslag til bedre inklusion
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.