Det er sæson for prisuddelinger, og indtil torsdag den 2. marts har du mulighed for at indstille det online undervisningsmateriale i historie, som du synes, har været det bedste fra 2014. Herefter vil et dommerpanel bedømme det indstillede materiale.
Prisen bliver uddelt på messen 'Historiske Dage' den 14. marts klokken. 15.30.
For at komme i betragtning til den nye pris, skal materialet været udgivet eller kraftigt udbygget i 2014, og der skal være tale om et afgrænset, didaktiseret materiale, der er frit tilgængeligt online.
Når vinderen skal kåres, lægger dommerne blandt andet vægt på, at materialet forholder sig til læringsmål, at der er en god lærervejledning, og at det lægger op til interaktivitet, brugerinddragelse og tværfaglighed.
Vær med til at kåre årets bedste online undervisningsmateriale i historie
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.