Våde-skud

Daniel er 13. Hans bevidsthed er ufokuseret og kaotisk, og han er konstant angst for, at han er forbandet. Vi følger hans vaklen og bestandige tøven: Er Daniel forbandet? Eller skør? Eller er der noget helt andet på færde?

Daniel spørger sin mor, hvorfor han ikke har nogen søskende. "Morens bevægelser går i stå. Hun falder ligesom lidt sammen og vender sig langsomt om, som om hun er en dukke, man har trukket op".

Daniel ved, at der er noget helt galt med hans familie. Men hans eneste bekendte, Toke på 14, siger, at "alle forældre er sgu da mærkelige. Det er derfor, man skrider fra dem, for helvede".

Hos Daniel er der altid stille og underligt. Som om der er skjulte rum og en pige, der alligevel ikke er der. Og moren, der bare er angst. Og faren, der før var direktør, men nu er skraldemand.

Toke inviterer Daniel med til farfarens herregård ved Vejle. Farfaren snøvler, farmoren ligger i sengen, og Toke og Daniel må gøre, hvad der passer dem. Daniel oplever et frirum. Ikke trygt, men uhyggeligt. Og samtidig underligt frisættende.

Danny-drengen, som Toke kalder ham, har meget at lære. Og det gør han. Både på det indre og det ydre plan. Og læserne sidder i bestandig tøven, usikre på, hvad vi møder på næste side. Til sidst opløses spændingen, og vi bliver indviet i nye sammenhænge. Og på allersidste side får vi en information, der får os til at tøve over for hele fortællingen igen.

Flot fortællekunst med meget fine persontegninger og miljøbeskrivelser. 184 sider med store typer og lixtal 23. Bogens to centrale personer er 13 og 14. Læsere på 12-14 vil være i godt utrygt selskab med dem.