"Det er en meget, meget dårlig ide. Det er præcis det, de har i Norge, hvor man har store problemer med det fælles fag. Hvis det er en sløjdlærer, der underviser, har han ikke forstand på billedkunst og så videre. Jeg kan udelukkende se det som et udtryk for sparehynsyn", siger formand for Danmarks Billedkunstlærere Alice Carlslund.
Venstre fremsætter ideen om det nye fag i deres folkeskoleoplæg. Faget skal give eleverne bedre muligheder for at kombinere arbejdet med forskellige materialer og metoder. Det understreges, at det ikke kun skal rumme praktisk arbejde, men også formidle forståelse for kunst, design og arbejdsprocessor.
Men Alice Carlslund mener, at det er en fejl at tænke billedkunst sammen med sløjd og håndarbejde.
"Selvfølgelig handler billedkunst også om håndværk, men det handler i høj grad om kommunikative processor og om at lære at afkode symboler, som ikke er en del af sløjd og håndarbejde. Billedkunst er lige så meget et sprogfag".
To timer er for lidt
Sløjdlærerne og håndarbejdslærerne er heller ikke positivt stemt over for Venstres forslag.
"Sløjd og håndarbejde ligger meget på linje i arbejdet med designprocesser, mens der er et skisma til billedkunst. Og hvis man endelig skulle slå de tre fag sammen, så er to timer om ugen alt for lidt", siger formand for Danmarsk Håndarbejdslærerforening Karen Sandager.
Og formand for Danmarks Sløjdlærerforening Leif Rosenbech mener, at forslaget er helt ved siden af.
"Det harmonerer absolut ikke med den styrkelse af de praktisk-musiske fag, som Bertel Haarder lagde op til tidligere på året", siger han.
De tre formænd har i foråret deltaget i en rådgivningsgruppe nedsat af ministeren, der skulle komme med forslag til en styrkelse af de praktisk musiske fag. I den endelige rapport anbefales det, at sløjd og håndarbejde slås sammen til faget 'Håndværk og design', som skal være obligatorisk fra 4. til 9. klasse.
"Det krævede lange diskussioner, og vi brugte rigtig meget energi på at overbevise medlemmerne om, at det var en god ide. Det er ikke bare en sammenlægning, men en nytænkning, som vi kunne se fordele i. Men dette forslag vil virkelig give trælse dønninger, ikke mindst fordi det virker som en spareplan", siger Karen Sandager.
Også behov i de ældste klasser
For faget billedkunst har rådgivningsgruppen anbefalet, at faget blev gjort obligatorisk fra 1. til 9. klasse, fordi eleverne når de bevæger sig ind i teenagealderen, netop har brug for "vejledning i at 'se', begribe, beskrive og udtrykke omverdenen billedsprogligt".
Venstres forslag går på et fag, der løber fra 2. til 6. klasse, to timer om ugen. Og man henviser til, at forslaget ligger i forlængelse af Bamford-udvalgets anbefalinger.
Det
"Det går stik imod Bamford, som netop anbefalede, at man fortsætter de praktisk-musiske fag i de højeste klasser.
V: Nyt fag skal erstattet billedkunst, håndarbejde og sløjd
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.