Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

V: Forældre har også ansvar for en bedre folkeskole

Venstres uddannelsesordfører Tina Nedergaard synes, at fagligheden er forbedret i folkeskolen. Nu skal forældre og andre faggrupper til i folkeskolen for at bakke op om lærernes arbejde.

Malene Romme-Mølby
Start debatten
31. oktober 2007, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hvad er de tre vigtigste ting, du vil gøre, hvis du bliver undervisningsminister?

"I en tid med storkommuner og skolesammenlægninger synes jeg, at det er vigtigt at fokusere på forældreindflydelsen i folkeskolen, så vi sikrer retten til at være i den lokale skole. Dernæst vil jeg fortsætte Bertel Haarders gode arbejde blandt andet sammen med Danmarks Lærerforening med at afbureaukratisere folkeskolen. Vi er nødt til at kigge hvert eneste felt igennem og se, hvor lærere eller ledere har unødige opgaver. Og så tror jeg, at det er meget vigtigt, at vi kigger nærmere på, om der er opgaver som lærerne har, som sagtens kan erstattes af andet personale, så lærere kan koncentrere sig om undervisning og forberedelse".

Er der noget, du vil afskaffe i folkeskolen?

"Jeg vil afskaffe opdelingen af fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd og i stedet lave et nyt fag, hvor de tre hovedelementer indgår. Det vil være en fordel at kunne benytte sig af forskellige teknikker og materialevalg. For eksempel er træ, stål og stof jo noget, der indgår i meget moderne design. I forlængelse af det, så vil jeg sætte fokus på, hvad vi vil med det fag. Det er ikke sikkert, at piger og drenge skal have nøjagtigt samme undervisning. I de kreative fag må vi godt skele lidt til, hvor elevernes lyst og evne ligger. Det er jo sådanne fag, der kan være med til at løfte unge, der måske er mere kreative i deres udvikling".

Er der noget, du vil indføre i folkeskolen?

"Fra Ventres side vil vi gerne frigive tre ugentlige undervisningstimer til lokale prioriteringer. Der skal være plads i den kommunale folkeskole til, at man kan tone skolen i forhold til behovet. For eksempel kan det være, at en folkeskole på Nørrebro har brug for mere sprogundervisning, end man for eksempel har i Nordjylland. Det kan også bruges til mere idræt, som der også er behov for at få mere fokus på."

Hvad skal der ske med de nationale test?

"De skal helt bestemt fortsætte, fordi vi har forbedret hele evalueringskulturen i folkeskolen væsentlig med dem. Og så skal vi blive ved med at have fokus på, om der er andre evalueringsredskaber".

Hvad skal der ske med elevplanerne?

"Elevplanerne skal have lov til at blive udviklet ordentligt, for de er utrolig vigtige. De skal samordnes med uddannelsesplan og uddannelsesbog. Og så skal der gerne stilles nogle gode it-løsninger til rådighed, så det ikke volder problemer. Men i Venstre vil vi gå længere, så også forældrene skal komme med skriftlig evaluering. Når lærerne skal stå til ansvar for, hvordan eleven udvikler sig, så skal forældrene også".

Er der andre områder, du vil arbejde særligt for?

"Midt i en tid med snak om Pisa-undersøgelser og verdens dyreste folkeskole, så har vi brug for de gode eksempler. Som politikere fokuserer vi på problemer, så vi kan løse dem, men jeg synes også, at vil skal pege på løsninger. Derfor kan jeg godt tænke mig, at vi i Uddannelsesudvalgets regi arrangerer en skoledag, hvor vi fokuserer på de gode eksempler. Der vil der også komme fokus på det gode arbejde, som lærerne gør, men som de føler, at de ikke altid bliver anerkendt for.

Læs andre uddannelsesordføreres holdning til folkeskoleområdet via linkene til højre

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

V: Forældre har også ansvar for en bedre folkeskole

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS