Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

V: Ferier skal være mere fleksible

Som en del af Lars Løkke Rasmussens 360-graders eftersyn af den danske folkeskole lægger Venstre nu op til, at skolernes ferieperioder tages op til revision. De bør være mere fleksible, mener uddannelsesordfører. Socialdemokraterne er uenige.

"Vores folkeskole er allerede fleksibel i forhold til undervisningen i klassen, tværfaglig undervisning, projekter, holdundervisning m.m. Så hvorfor ikke åbne op for endnu mere fleksibilitet i ferieperioderne?", skriver Anne-Mette Winther Christiansen (V) i et debatindlæg på folkeskolen.dk.

Foto: ?
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
3 kommentarer
12. februar 2010, kl. 12:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

"Vores folkeskole skal være nutidig, fleksibel og fremadrettet - også når det gælder ferieperioderne. Faktum er, at rigtig mange forældre tager på ferie med deres børn uden for ferieperioderne. Jeg mener, at vi er nødt til at tage højde for udviklingen og forældrenes virkelighed i vores måde at planlægge skoledagene på", skriver Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, i et debatindlæg til folkeskolen.dk.

Med indlægget, som ligger under denne nyhed, ønsker hun at sætte skoleferierne til debat.

Mere fleksibilitet

Anne-Mette Winther Christiansen påpeger, at det med den nuværende lovgivning er muligt at sprede for eksempel vinterferien over tre uger, men at det er op til de enkelte skolebestyrelser, om man vil gøre det. Hun mener dog, at ferierne bør være endnu mere fleksible.

"Vores folkeskole er allerede fleksibel i forhold til undervisningen i klassen, tværfaglig undervisning, projekter, holdundervisning m.m. Så hvorfor ikke åbne op for endnu mere fleksibilitet i ferieperioderne?", skriver hun.

Socialdemokraterne er ikke begejstrede for ideen, som man mener vil påvirke fællesskabet i klasserne negativt.

"Vi synes, det er fint med den fleksibilitet, der ligger allerede i dag, hvor skolebestyrelserne kan beslutte at afvikle ferie henover nogle uger. Vi lægger utrolig meget vægt på klassefællesskabet. Det at være elev i folkeskolen er ikke et individuelt projekt, som passer til mor og fars arbejdstider. Det er et projekt, der handler om at indgå i en klasse, og blive løftet fagligt gennem klassefællesskabet", siger uddannelsesordfører Christine Antorini.

Ingen effekt på fravær

En af de skoler, der har valgt at afholde vinterferie henover flere uger, er Højby Skole i Odsherred Kommune, hvor eleverne kan holde vinterferie i uge 7 eller 10. Ifølge skoleleder Niels Asser har det ikke været en administrativ udfordring - faktisk har det på visse punkter gjort administrationen lettere.

"Vi kører en tværsuge med forskellige emner, så den del af det er forholdsvis enkel at håndtere. Samtidig er der jo lærere, der har fået den sjette ferieuge, og der kan det være en fordel, at vi kan lade nogle af dem afspadsere i nogle af de uger", siger han. Han påpeger dog, at mere fleksibilitet hurtigt kan få modsatte effekt.

"De lærere, der har et forløb og nogle fagplaner, siger, at det kan blive rigtig svært at holde øje med hvem, der har modtaget hvilken undervisning. Så rent undervisningsmæssigt mener jeg, at det er en problematik, der er svær at håndtere. Hvis vi betragter folkeksolen som et sammenhængende forløb, så er det ikke den vej man skal gå", siger han.

Højby Skole indførte fleksibel vinterferie med henblik på at reducere fraværet blandt eleverne. Den effekt er dog udeblevet.

"Vi håbede, at vi ville få et markant fald i antallet af uger, hvor forældrene bad om fri. Men forskellen er så lille, at vi stort set ikke kan få øje på den. Så der er mange fordele ved det, men den effekt vi gik efter i første omgang udeblev", siger Niels Asser.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

V: Ferier skal være mere fleksible

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS