UU-vejledere skal holde tungen lige i munden

Lov om ungdomsuddannelse. Lov om social service. Lov om sociale pensioner. Lov om aktiv socialpolitik. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Det udgør blot noget af det, UU-vejlederne skal tage hensyn til, når de laver uddannelsesplaner for unge med særlige behov.

"Vi skal have den unge matchgruppeplaceret i forhold til arbejdsevne, lave resurseprofil, udfylde serviceskemaer og meget, meget mere. Der er skabt et bureaukratisk system, som er himmelråbende", sagde UU-vejleder Erling Annesen på DLF og Danske Handicaporganisationers konference om ungdomsuddannelsen. Han er UU-vejleder i Viborg og sidder i bestyrelsen i Danmarks Vejlederforening.

De unge i målgruppen skal findes

Med en kaskade af powerpoints illustrerede Erling Annesen for de 100 tilhørere, alt det han og hans kolleger skal tage højde for.

"Hvis den unge er under 18 år og enten forsørges af forældrene eller er tilkendt pension, gælder den almindelige taxameterordning, og så bliver prisen på uddannelsestilbudet forholdsvis lavt. Men er den unge over 18 år og på kontanthjælp, forrevalidering eller revalidering, træder betalingsloven i kraft, og så stiger prisen på et tilbud fra for eksempel en husholdningsskole fra 140.000 til 280.000 kroner", sagde Erling Annesen.

Vejledernes opgave er at orientere unge i målgruppen om deres muligheder, allerede mens de går i grundskolen. Men heller ikke det er let.

"Vi skal finde de unge ude i systemet. En stor del af dem har ADHD-problematikker, andre ligger inden for autismespektret og andre igen har socioemotionelle vanskeligheder. Men hvor emotionelt svært skal man have det for at komme i målgruppen? Hvor psykisk handicappet skal man være", spurgte Erling Annesen.

Også unge med særlige behov skal have en identitet

Skolevejlederne skal sikre, at der sker en progression for den unge. Men der mangler metoder til at opstille og evaluere mål, påpegede Erling Annesen.

"Hvis en ung skal lære at mærke verden og lære at sige 'Jeg er tørstig' på en konstruktiv måde, hvordan måler vi så det? Det skal der udvikles metoder til, for eksempel smileys, hvor forældre og den unge selv vurderer, om der sker en udvikling".

Erling Annesen understregede, at der ikke behøver være bundet udsigten til et job i halen på ungdomsuddannelsen.

"Det er vores opgave at sørge for, at den unge får et tilbud, så han kan få et værdigt liv. Det er vigtigt for os alle sammen at have en identitet, og det skal unge med særlige behov også have. Det behøver ikke være i form af et job, det kan også være som indhold i ens liv. Men det kræver meget af de involverede at få sat det på skinner - både vilje, tålmodighed, fleksibilitet og alternative metoder", sagde UU-vejlederen.