Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

UU-vejledere knokler for de unge op mod deadline

"Vi fik at vide, at vi med reformen kun skulle tage os af 20 procent af eleverne, mens resten ville klare sig selv. Sådan er det absolut ikke gået", siger formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centrene) Mark Jensen. "Vi skal sætte vores digitale signatur på alle ansøgninger, og systemet er utroligt langsomt".

Helle Lauritsen
Start debatten
12. marts 2015, kl. 15:13

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Uden UU-vejledernes medvirken var dette års optagelsesporces brudt sammen. UU-vejlederne har stået på mål for et elendigt it-system og en proces, der har tvunget vejlederne på banen, selv om vejledningsreformen egentlig havde sat dem på bænken", fortæller Mark Jensen, formand for UU Danmark.

Problemet er blandt andet et langsomt it-system og så det faktum, at både vejledere og forældre skal sætte deres digitale signatur på ansøgningen.

Antorini: "Vi skal tænke vejledning på en ny måde"

I februar sidste år indgik alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten en aftale om en erhvervsuddannelsesreform, der også betyder store besparelser på UU-vejledningen i folkeskolen. Der skulle ske en forbedret indsats for de 20 procent af eleverne, der ikke umiddelbart vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klasse. Til gengæld skulle de 80 procent i højere grad klare sig selv med gruppevejledning og e-vejledning.

"Vi vidste ikke, at vi skulle sætte vores digitale signatur på alle ansøgninger. Vi fik at vide, at vi kun skulle tage os af de 20 procent. Vi troede jo så, at de 80 procent ville være lette. Vi har fået at vide, at vi ikke skal være barnepige, men UU-vejlederne spørger, hvad de skal gøre, når de har rykket forældrene 6. og 7. gang for en underskrift".

Mark Jensen fortæller, at det hele kun lykkes via en fantastisk indsats fra de 1000 vejledere, så fristen 15. marts bliver overholdt.

UU-fyringer: 140 millioner kroner spares ved 'fokuseret' vejledning

Intet går automatisk

Forældrene har fået postkort, UU-vejlederne har været med til at lave en film om hele proceduren, men tingene hænger ikke sammen. Forældrene bliver rykket via e-post, og det skulle gå automatisk, men der er intet af det, der går automatisk.

"Systemets langsomhed betyder pressede arbejdsvilkår for vejlederne. Uddannelsesparatheds-attester for 8. klasses elever skulle være klar 15. januar, men skolerne er også pressede, og de har ikke alle fået gjort deres arbejde til tiden. Så skal vi ind og vurdere. Jeg har været med i dette i mange år, men det har været utrolig hårdt i år. Der er ingen opgaver, der er faldet væk, og der er omkring 200 færre vejledere til at udføre opgaverne", siger Mark Jensen.

I UU-posten, der er UU-centrenes nyhedsbrev, skriver Mark Jensen, at man har kæmpet med lange svartider på optagelse.dk og med nedlukninger af systemet. Sidste år fungerede systemet fint, så det undrer formanden for Ungdommens Uddannelsesvejledere. Samtidig har der været en massiv mængde af forældrehenvendelser til vejlederne med spørgsmål om proces og procedure.

KL sætter gang i stor fyringsrunde blandt UU-vejledere

"Vi har en opgave i at få det til at fungere, og vi er nået ud til alle, men det har været et stort pres. Og vi har været nødt til at være barnepige. Det er os, der skal rette op på tingene senere, hvis noget går galt. Utilfredsheden ender hos os som nærmeste offentlige myndighed.

Forældre frygter forkert valg

Skole og Forældres magasin Skolebørn lavede i januar en undersøgelse, hvor 800 forældre til børn i udskolingen blev spurgt, hvordan de har det med deres nye vejlederrolle. Her svarede 76 procent, at de gerne vil inddrages i deres børns uddannelsesvalg og også gerne påtage sig ansvaret, men at de ikke føler sig klædt på til det.

Samme antal frygter, at deres børn vil træffe det "forkerte" valg uden personlig vejledning fra en professionel uddannelsesvejleder.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

UU-vejledere knokler for de unge op mod deadline

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS