Lærerens ledelse af eleverne i undervisningen er kommet højere og højere op på den pædagogiske dagsorden, ikke kun i Danmark, men i mange lande. Årsagen er først og fremmest problemer med uro i klassen.
Men begreberne er ikke klare endnu, påpeger Peter Andersen. Psykologiske og didaktiske kategorier bliver blandet sammen.
Adfærdsledelse er således en psykologisk kategori, mens læringsledelse er en didaktisk kategori.
Begrebet adfærdsledelse kom til Danmark fra USA for omkring ti år siden sammen med den såkaldte classroom management.
»Den konservative uddannelsesordfører Frank Dahlgaard havde i 1996 rejst en forespørgselsdebat om uro i skolen i Folketinget, der førte til uroundersøgelsen foretaget af Niels Egelund og Kim Foss Hansen i 1997. Det var første gang, der offentligt blev talt om uroproblemer i skolerne i Danmark«, siger Peter Andersen.
En af følgerne af uroundersøgelsen var, at det nu også blev legitimt for lærere at tale om uroproblemer, tilføjer han.
»Før det var der ingen lærere, der turde fortælle, at de havde problemer med urolige elever. For opfattelsen var, at så måtte der være noget i vejen med lærerens undervisning. Den var ikke motiverende nok«.
Men nu blev døren åbnet for klasseledelse, i første omgang mest som adfærdsledelse. Adfærdsledelsen skal dog suppleres af læringsledelsen, mener Peter Andersen.
Han er lige begyndt på et ph.d.-projekt om netop læringsledelse.
»Jeg vil koncentrere mig om læringsledelse. Eller mere præcist: Undervisningsledelse. Lærerens ledelse af undervisningen«, siger Peter Andersen.
Uroundersøgelse satte klasseledelse på dagsordenen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.