Den forældreløse pige Unn vokser op i et nonnekloster i Grønland i midten af 1300-tallet. Hendes ophold finansieres ved hjælp af en arvet guldring samt hendes flair for at kopiere bøger på pergament. Omgangen med den sparsomme litteratur samt en klog, engelsk nonne giver hende appetit på lærdom og kritisk holdning til kønsroller og skik og brug. Appetit på livet har hun fra naturens side. Som civil beboer er hun ikke bundet af kyskhedsløfte, men det er der andre i klostret, der er. Først og fremmest den kloge nonnes lillebror, der dukker op som udsending for den engelske konge og de lærde brødre i Oxford med henblik på at beskrive klodens yderste udkant.
Kærlighedshistorien omslutter fint den levende beskrivelse af det nøjsomme klosterliv, der fungerer på beskedne økonomiske vilkår. Teologiske diskussioner flettes ind, men ikke anmassende eller kunstigt belærende. Tvivlen og ræsonnementerne forekommer rimelige for et samfund med sporadisk kontakt til kirkelige autoriteter og blandt en befolkning, der stadig er præget af asatro og inuitternes naturreligion.
Den flotte og velskrevne fortælling er baseret på ganske få kilder samt forfatterens frodige fantasi. Geografernes nestor, Mercator, omtaler faktisk, at der skulle have været en munk fra Oxford, der foretog en rejse af den art, som forfatteren her elegant får beskrevet ved et skift i fortællersynsvinklen fra Unn til hendes senere elsker, Nicolas af Lynne.
Det er ikke en egentlig ungdomsbog, men i kraft af kærlighedshistorierne og den selvstændigt tænkende hovedperson vil den fænge hos bogslugende piger i de ældste klasser.
Faghistoriske specialister må afgøre rimeligheden af forfatterens fabulering over de sparsomme facts. Men den litterære kvalitet er indiskutabel.
Unn fra Stjernestene
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.