Unges tolkning af kostråd: Kun overvægtige skal spise sundt

Overordnet set har personer med kort uddannelse en god forståelse og oversættelse af de 8 kostråd, lyder konklusionen i en speciale fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet. Det er vigtigt at have et afslappet forhold til det at leve og spise sundt, mener de fleste af deltagerne i specialeundersøgelsen.

Større frygt for fedme end livsstilssygdomme

Specialet bygger på fokusgruppeinterview med 18 informanter med en kort uddannelse. Over halvdelen er under 30 år, og flere af de unge, der medvirker i undersøgelsen, har en opfattelse af, at kostrådene ikke er relevante for dem.

"Flere nævnte, at der ikke er grund til at leve sundt, medmindre man er overvægtig. De fokuserer mere på risikoen for at blive overvægtig end på risikoen for type 2 diabetes eller hjertekarsygdomme", siger nyuddannet cand.scient i human ernæring Anne Bjerg til ernaeringogsundhed.dk. I oktober afleverede hun sammen med cand.scient. Katrine Tschentscher Andersen et speciale om, hvordan folk med kort uddannelse forstår og tolker de 8 kostråd.

6 stykker frugt og grønt er enormt meget

Et af specialets væsentlige konklusioner er, at mange har svært ved at forestille sig, hvor meget 600 gram frugt og grønt egentlig er. Flere opfatter kostrådet om frugt og grønt som uoverkommeligt at leve op til.

"Informanterne var af den opfattelse, at det at spise 600 g frugt og grønt ville kræve, at man ikke spiste andet hele dagen og havde svært ved at se, hvordan man fysisk ville kunne konsumere og fordøje så stor en mængde", skriver de to cand.sicent'er i specialet.

Umiddelbart havde deltagerne i fokusgruppeinterviewene let ved at forstå kostrådet om frugt og grønt, men der var tvivl om fordelingen af frugt i forhold til grønt, og om kartofler hører med. Det gør de ifølge Fødevarestyrelsen ikke.

Deltagerne var også i tvivl, om frugt og grønt på konserves og som frostvarer tæller med, eller om varerne har mistet noget af deres sundhedsværdi ved behandlingen

"Det blev i flere af fokusgrupperne fremhævet, at det var bedre at spise konserves-, frost- eller syltede varer frem for slet ikke at spise grønsager eller frugter, da det ville tage pladsen for noget andet usundt. Mindre sunde ting kunne tage pladsen fra usunde, og man kunne derved blive sundere", står der i specialet.

De forstår rådene, men nogle begreber forvirrer

Deltagerne i undersøgelsen havde også let ved at forstå rådet om at spise fisk flere gange om ugen men var i tvivl om, hvilke produkter der hører under kategorien. Flere af fokusgrupperne blev enige om, at produkter som fiskepinde og makrel med mayonnaise ikke hører med i kategorien, men ifølge Fødevarestyrelsen tæller alle fiskeprodukter med i kostrådet om at spise fisk.

Også rådene om at spise groft brød og holde normalvægten var grundlag til tvivlspørgsmål i nogle af fokusgrupperne. Deltagerne havde svært ved at definere, hvad der gør et brød groft, og ingen talte om fiberindhold, som den afgørende faktor.

"Spar på" er relativt

Rådet om at spise varieret og bevare normalvægten var både let forståeligt og alligevel diffust for informanterne. De to dele af rådet hænger ikke naturligt sammen, mente flere. Nogle diskuterede BMI, men fokusgrupperne blev alligevel enige om, at "bevar normalvægten" betyder, at man skal holde sig nogenlunde inden for den samme vægt.

I rådene om at spare på fedt og sukker, efterlyste flere af deltagerne nogle konkrete mål for den anbefalede mængde. "Spar på" er en relativ betegnelse, mente grupperne, og flere nævnte for eksempel, at hvis man drikker to liter cola om dagen, og sætter det ned til en liter, så er det også at spare på sukkeret.

Formidlingen af rådene er afgørende

I specialet diskuterer Anne Bjerg og Katrine Tschentscher en mulig revidering af de 8 kostråd, og de konkluderer, at der er brug for flere undersøgelser, inden der er grundlag for en revidering.

"Måske er der ikke brug for at lave dem om men i stedet behov for at sætte fokus på, hvordan de eksponeres. Der kunne følge mere forklaring med de enkelte råd og de kunne i højere grad præsenteres enkeltvis, så folk kun skal sluge én kamel ad gangen. Det er vigtigt at formidle, at det ikke behøver at medføre de helt stor ændringer at leve efter kostrådene", mener Anne Bjerg.