Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Unge tror kammeraterne er meget vildere end dem selv

Skoleelever har store forventninger til hvor meget kammeraterne må, gør og tør - derfor får de flere usunde vaner end de egentlig har lyst til. Oplysning har fået kriminalitet og rygning til at falde i Aarhus.

Esben Christensen
Start debatten
11. april 2011, kl. 10:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Unge tror, deres kammerater er mere fremme i skoende, end de selv er. Og når de andre ryger, drikker og dyrker sex - så burde jeg vel også selv gøre det?

Denne falske forventning har de forsøgt at komme til livs med en oplysningskampagne i Aarhus. De unge springer nemlig ud i ting, de ellers ikke ville turde, når de tror andre gør det.

Men oplysning har fået eleverne til at drosle ned. I to år har Hasle Skole og Møllevangsskolen været med i et forsøg, hvor de blev oplyst om kammeraternes reelle vaner.

"De unge har behov for at være en del af et fællesskab - samtidig er de ved at skabe en identitet. Så de pejler efter, hvad de tror andre må og tør. Og tror så, at de kan blive en del af fællesskabet, ved at blive som de andre", fortæller SSP-konsulent i Aarhus kommune, Annie Beck.

Friskere om morgenen

Eleverne skulle via en spørgeskemaundersøgelse gøre klart, hvordan andre unges forhold til forskellige ting var. For eksempel troede eleverne i 5. klasse, at 49 procent af 9'ende klasserne var rygere - det tal er reelt 10 procent.

Oplysningen fik antallet af rygere til at falde med 75 procent, mens straffelovsovertrædelser er halveret.

Oplysningen har også gjort det lettere for eleverne at være glade for at gå i skole. Annie Beck fortæller at en elev svarede i et spørgeskema, at hun var blevet 'mere frisk om morgenen' efter hun havde fundet ud af, at 77 procent af de andre elever var glade for at gå i skole.

"Vi vil skabe børne- ungekulturer, hvor der er plads til forskellighed, hvor man skal kunne være en del af gruppen uden at gå længere en man tør og vil", fortæller Annie Beck.

Aarhus kommune vil gøre erfaringerne tilgængelige for resten af kommunens skoler.

FAKTA OM PROJEKTET

Antallet af unge, der har prøvet at ryge flere gange er mindsket med mere end 50 procent.

Antallet af daglige rygere er mindsket med omkring 75 procent.

Antallet af unge, der har drukket alkohol det seneste år er mindsket med mere 33 procent.

Antallet af unge, der har drukket sig fuld mindst én gang det seneste år er mindsket med ca. 15 procent.

Antallet af unge med truende adfærd er mindsket med mere end 33 procent.

Antallet af unge, der i det seneste år har været i konflikt med politiet på grund af en straffelovsovertrædelse er mindsket med mere end 50 procent.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Unge tror kammeraterne er meget vildere end dem selv

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS