Unge svenskere med ADHD behandles digitalt

I projektet tilbydes de unge blandt andet digital arbejdshukommelsestræning og coaching gennem chat.

24-årige Peter har for nylig fået diagnosen ADHD. Han synes, den digatiliserede hukommelsestræning har hjulpet ham meget, og lige nu får han coachning gennem chat to gange om ugen, skriver Dagens Nyheter.

Det blev begyndelsen til et vendepunkt i 24-årige Peters liv, at han ved et tilfælde hørte, at børneneuropsykiatrien i Gøteborg tager imod unge voksne til udredning inden projektet. Indtil da havde han været afhængig af computerspil.

"Det var en ren virkelighedsflugt. Studierne på universitetet virkede uoverstigelige, selv om jeg altid haft let ved at følge med. Jeg orkede det bare ikke. Det eneste positive, jeg har med fra den tid, er evnen til at leve af næsten ingenting", siger han til avisen.

Følelserne tager ikke længere over

Nu er Peter i fuld gang med sin læreruddannelse og overvejer at blive speciallærer. På chatten kan han diskutere med sin coach om studierne, om medicineringen, om sine langsigtede planer og om små daglige problemer.

"Mange kan tro, at der er noget mekaniskt over digital behandling. Men jeg tror, at den fører til mere end så meget andet. Når man møder nogen personligt, bliver det let ens følelser, som præger hele samtalen. Her reflekterer man meget mere", siger han.

När han skriver på chatten, hvad han tænker, ser han det klarere for sig.

"En anden fordel er, at jeg gemmer samtalen i computeren, så jeg kan gå tilbage og fundere over, hvad jeg tænkte, og hvordan min coach reagerede", fortæller Peter.

Svært at måle effekten af hukommelsestræning

Psykiater Elisabet Wentz fra den børneneuropsykiatriske klinik er positivt overrasket over, hvor godt den digitale behandling fungerer.

"Vi åbnede chatten, fordi det er en naturlig kommunikationsvej for mange unge, men også fordi mennesker med de her funktionsnedsættelser kan have svært ved at komme til en kontinuerlig behandling. Specielt for mennesker med forstyrelser inden for autismespektret er det mind¬re anstrengende at fortælle om sine tanker og følelser til en computer end at sidde ansigt til ansigt med et andet menneske", siger Elisabet Wentz.

I projektet har klinikken udredet 35 unge mellem 16 og 26 år. Men det kan være svært at 'få i gang' i dem, selv om de siger, at de er interesserede.

"Det ser vi også, når vi vil studere effekten af hukommelsestræningen. Den kræver 45 minuter per dag, fem dage om ugen i fem uger. Får vi gang gang i træningen, virker effekten temmlig god, men det svære er at få disse unge til at tage del i et så regelbundet og intensivt arbejde. Fem uger kan virke som en evighed for mange", siger Elisabet Wentz til Dagens Nyheter.