Unge Pædagoger 6/2010

Vi lever ikke længere i et samfund, hvor følelser eller seksuel adfærd er noget, der udelukkende hører privatsfæren til. Så hvordan sikrer man sig en god seksualundervisning i folkeskolen? Et spørgsmål, der ikke bliver mindre kompliceret af, at faget ikke har et fastlagt timetal og ikke er knyttet til et bestemt fag og afsluttende ikke har nogen prøve.

Unge Pædagogers intention med dette nummer er at sætte seksualundervisningen til debat og samtidig fastslå, at det stadig skal være et obligatorisk fag med mulighed for at blive ordentligt uddannet til at undervise i det. Det understreges i alt fald, at seksualundervisning er en rettighed, som alle børn og unge har, og at folkeskolens seksualundervisning er en af de vigtigste kilder til information om sex for børn og unge.

Desværre er undervisningen alt for forskellig. Der mangler opdaterede materialer og redskaber. Meget få lærere føler sig kvalificeret. Der savnes viden og efteruddannelse, og der mangler opbakning fra skolens side. Faget forsømmes slet og ret. Men skal det være begrundelse nok for at afskaffe faget? Kan vi ikke efterlyse en større debat om emnet?

I artiklen "Ikke alle børn er heteroseksuelle" skriver Mads Ananda Lodahl om, at folkeskolens seksualundervisning opererer efter en heteronormalitet, der gør det vanskeligt at tale om diskriminering af homoseksuelle i Danmark. Der findes også seksuelle minoriteter, som det er folkeskolens opgave at oplyse om og samtidig beskytte, så de mennesker kan opnå samme menneskelige værd som de heteronormale. 

Jo Skriver understreger i sin artikel "Seksualundervisning til tiden", at udgangspunktet for seksualundervisningen bør være et positivt og bredt sundhedssyn, der er casebaseret, så undervisningen respekterer både lærerens og elevernes intimsfærer. Men det står og falder med, at de færreste er uddannet til at varetage seksualundervisning. Det er et svært område, fordi det handler om noget, der er personligt og hører til i privatsfæren, og som er forbundet med tabuer og blufærdighed. Derfor skal underviseren tage særligt hensyn til elevernes grænser og blufærdighed.

Tidsskriftet indeholder også artikler og undersøgelser om seksualundervisning i Sverige og Norge, hvor man er langt mere bevidste om, at lærerne skal være ordentligt uddannet. Og så er der en række anmeldelser af bøger til faget og en artikel, der identificerer de udfordringer, der er i den eksisterende seksualundervisning, foretaget gennem en kvalitativ undersøgelse i en 7. klasse.

En undersøgelse udført af Sex og Samfund i 2005 viste desværre, at undervisernes primære fokus var rent faktuelle emner som kroppens anatomi og udvikling, seksuelt overførte sygdomme og præventionsformer. Der mangler inddragelse af følelser og af, hvordan børnene og de unge kan lære at navigere i et samfund, hvor det seksuelle bliver stadig mindre tabubelagt og stadig mere eksplicit, blandt andet på film og internet. Eleverne skal kunne sige nej, men også ja på et oplyst grundlag.