Unge på STU søger anerkendelse

UU-vejleder Asta Fuglsang fra UU Nordvestjylland tog på en af messens minikonferencer udgangspunkt i en 21-årig pige med fysiske og kognitive problemer. Pigen var den første STU-elev i Nordvestjylland, og et af målene er at afklare, om hendes kreative evner kan føre til beskæftigelse.

"Pigen kan meget med sine hænder og er praktik i en børnehave. Hver dag skriver hun logbog på sin computer om, hvad hun har lavet med børnene. Men reelt skriver hun om, hvor hun har fået anerkendelse, for eksempel når et barn har sagt, hvor dygtig hun er til at tegne", fortalte Asta Fuglsang i sit oplæg på uddannelses- og beskæftigelsesmessen i Herning.

"Det er vigtigt, vi arbejder på, at såvel uddannelse som beskæftige giver mening for den unge", tilføjede Asta Nielsen og gav et eksempel med en 21-årig mand med svære motoriske og kognitive vanskeligheder på grund af spastisk lammelse og vand i hovedet.

"Hans eneste drøm er at blive langturschauffør, men han er kørestolsbruger med et stort behov for pleje. Alligevel ser vi på, hvordan vi kan bruge hans drøm til at strikke en uddannelse sammen. Hvad er det, der optager ham i den drøm?"

Grundsætningen i STU

Siden STU blev etableret i 2007 har UU Nordvestjylland er 89 unge fra Struer, Lemvig og Holstebro Kommuner gået i gang med uddannelsen. 54 har specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder, og 21 har autisme-forstyrrelser, mens de andre tager uddannelsen af andre årsager.

"Grundsætningen er, at man ikke kommer på STU, fordi man er autist, men fordi autismen gør, at man ikke kan gå i gang med en ordinær ungdomsuddannelse", understregede Asta Fuglsang over for de 170 forældre, sagsbehandlere, lærere, vejledere, konsulenter, embedsmænd og andre professionelle tilhørere.

Der skal ske en progression

Uddannelsesplanen fylder seks sider og beskriver de kompetencer, den unge skal opnå. Det kan være at klare sig i egen bolig, herunder at lære dansk, så man kan læse en opskrift, købe ind, lægge budget og tage med bus og tog. Det kan også være, at den unge skal lære at sige til, når hun har brug for hjælp, eller at opbygge så meget selvtillid, at hun tør prøve noget nyt.

"Der skal hele tiden ske progression. Lige nu er den 21-årige pige med de fysiske og kognitive problemer i praktik i en børnehave, hvor hun blandt laver mad. Her måler vi på, hvilke indkøb hun selv kan klare, hvilke hun skal have hjælp til, og hvilken støtte hun skal have, når hun laver mad. Vi måler på delforløb, og når hun kan klare dem, bygger vi noget nyt på", fortalte Asta Fuglsang.

Det rykker, når progressionen er målbar, og når uddannelsesplan og jobcentrets resurseprofil er inkluderet i hinanden, tilføjede hun.

"De skal hænge sammen, så vi kan justere afprøvningen af beskæftigelse i forhold til den varige forsørgelse. Når forsørgelse og boligforholdet er på plads, har uddannelsen rykket".

STU bør indgå i den varige indsats

De første unge er tæt på at slutte uddannelsesforløbet, og så skal der skrives et kompetencepapir om, hvad de har fået ud af uddannelsen.

"Sammen med forældrene og den unge selv evaluerer vi de aftalte mål og ser, hvor langt den unge er nået. Det var en stor sorg for forældrene, da det i al sin gru gik op for dem, at deres barn ikke ville kunne klare sig selv, men kompetencepapiret er et bevis på, at barnet kan noget. Det står i en mappe, som de kan tage frem", sagde Asta Fuglsang.

UU-vejlederne i Nordvestjylland skriver også om fremtiden: Hvornår bor den unge hvor og i hvilken boform? Det samme gælder: Hvornår arbejder den unge hvor og i hvilken funktion? Svaret kan være: Den unge begynder i flexjob den og den dato og med den og den funktion.

"Det er ikke nok at skrive, at den unge skal bo i bofællesskab. Vi skriver, hvornår det skal ske og med hvilken støtte. Så ved vi, hvad der venter den unge, og de oplysninger sender vi naturligvis til sagsbehandleren i handicap- og psykiatriafdelingen, så hun kan inkludere STU-forløbet i den varige indsats. Vi forsvinder ud af den unges liv med kompetencepapiret, men handicap og psykiatri bliver", sagde Asta Fuglsang.