Unge indvandreres medieforbrug overhaler etniske danskeres

Elever af anden etnisk oprindelse end dansk bliver ofte i debatten stemplet som resursesvage. Men en ny undersøgelse viser, at unge med indvandrerbaggrund er de mest aktive mediebrugere. 16 procent af de unge med indvandrerbaggrund læser dagligt avis, mens det tal hos danskfødte unge kun er 12 procent. Det viser undersøgelsen: "Unges medie- og museumsbrug: sammenhænge og perspektiver", hvor 2.223 unge mellem 13 og 23 år har svaret.

De unge med indvandrerbaggrund er også i førertrøjen, når det gælder læsning af bøger. 30 procent læser dagligt i en bog, mens kun 22 procent af de unge med dansk oprindelse dagligt åbner en bog.

"Unge med indvandrerbaggrund har en motivation i forhold til det at læse, der svarer til islandske og finlandske børn, der traditionelt klarer sig godt i Pisa-undersøgelser", fortæller Kirsten Drotner, Professor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på SDU til folkeskolen.dk.

Aktive med mobilen

Det er ikke bare de traditionelle medier, der har flest brugere blandt de unge med indvandrerbaggrund. De bruger også mobiltelefonernes muligheder oftere end unge med dansk oprindelse.

19 procent af de unge med indvandrerbaggrund fotograferer eller optager video hver dag - 17 procent af efterkommerne. For børn med danske rødder er det tal kun syv procent.

"Børnene af anden herkomst end dansk har et bredt vidensberedskab, og det kan skyldes at de både forholder sig til Danmark og den kultur vi har her, men også til den kultur, deres forældre kommer fra og det giver større åbenhed i forhold til verden", siger Kirsten Drotner.

Udvid genren

Forfatterne bag rapporten opfordrer til, at de unges vidensberedskab bliver taget alvorligt.

"Det skal styrkes, at eleverne selv arbejder og får støtte til at arbejde med indholdsproduktion med digitale værktøjer", fortæller Kristen Drotner.

Det gælder også for den litteratur børnene bliver eksponeret for.

"I forhold til læsning kan man udvide genrebetegnelsen, så det indbefatter bredere erfaringsområder. Vi har en kanon for, hvad der er god børnelitteratur, men det skal måske udvides så læsningen også indbefatter, aviser, netaviser og blogs", fortæller Kirsten Drotner.