Af Lotte Kjærum
Elevbog 35 sider, 75 kroner
Lærerhæfte 36 sider, 195 kroner
Bogforlaget HER&NU
Telefon 3810 5484
Debatskabende fiktion eller ultrakorte socialrealistiske 70'er-noveller med synsvinkelskift – jeg hælder mest til det sidste. Stil, tone og sprog som for eksempel 'Det skulle bare være en nævekamp' virker lidt gammeldags.
Materialet omfatter en elevbog, der handler om en voldsepisode, som opleves gennem otte forskellige personers øjne, samt et lærerhæfte med læs og forstå-spørgsmål samt mange forskellige opgaver lige fra at arbejde med truende kropssprog til cases med voldsepisoder.
Materialet lider desværre under, at det er tygget og tilrettelagt uden skær af dokumentarisme. Der refereres til statistiske undersøgelser om, at unge har 17 gange større risiko for vold end ældre, uden at vise en tabel eller at angive en kilde. Der inddrages aktuelle voldssager uden et avisklip – uden billeder.
Nutidens børn og unge er meget mere visuelt opfattende end voksne – dette materiale vil gerne henvende sig til de 10-14-årige, men bliver i et fiktionens tekstunivers uden at ville børnene noget litterært. Det er for uambitiøst.
Dorte Olsen
Ungdomskultur, Livet klassen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.