Ungdomskultur

Redaktør Anne Scott Sørensen

224 sider, 225 kroner

Gads Forlag

Anne Scott Sørensen har sammen med studerende fra Center for Kulturstudier analyseret, hvad der rører sig i dag blandt piger i alderen otte til et sted i tyverne. Referencerne er især amerikanske, engelske og svenske forskere.

Vi læser om nyere teorier, der forklarer køn, som noget, vi gør og derefter bliver, frem for noget, vi er.

Der er artikler om kvinder og spil. Computerspil er ikke længere et helle for usexede nørder, pigerne er blevet både målgruppe og heltinder, Lara Croft eksempelvis.

Barbie, alle pædagogers hadeobjekt, analyseres, og små piger fortæller om, hvordan de leger med hende og til forskerens fryd helt ødelægger de amerikanske skaberes ide med den opdragende dukke.

Heste er blevet et pigeanliggende. Meget få drenge, men 65.000 piger mellem fem og tyve bruger næsten al deres tid på at passe rideskolens heste. Vi får den fascinerende historie og forslag til, hvad pigerne får ud af den megen striglen.

Pigeværelser bliver analyseret. Piger fortæller om indretning og viser, hvordan de skaber rammer om skiftende identifikationer og central fysisk ramme om venindeskabet. Eget værelse er livsvigtigt.

Livsstilsmagasinerne 'Vi Unge' og 'Sirene', begge for piger, gennemgås meget grundigt. Det nye – for ældre ikke-læsere – er, at pigeidolerne i bladene fremstilles som selvstændige og selvbestemmende, og uddannelse og fremtidig selvforsørgelse er indlysende.

De nye solister Dicte og Marie Frank får deres tekster, musik og stil analyseret. Hjerte og smerte som altid, men på en ny selvbevidst måde.

Historien om de elektroniske magasiner, de såkaldte e-zines, fortælles, og især de amerikanske og svenske nyfeministiske bevægelser bag tidsskrifterne analyseres. De hedder et eller andet med 'grrls' for at undgå de pornografiske søgninger på 'girl'.

Afslutningskapitlet sammenfatter bevægelsen fra punket pigeoprør over girl power til almindelig aktuel pigekultur. Den artige bænkevarmer er helt gået af mode.

Forfatterne viser os en masse piger, der forstår både at udfolde og udfordre den kultur, de bliver tilbudt og dænget til med.

Bogen har et ret blæret lixtal, men alle lærere over 30 kan læse sig til meget nyt om pigeverdener, vi ikke har hørt så meget om. Måske fordi vi ikke har hørt ordentligt efter.

Annette Westrup