Ung kærlighed

Denne bog må ikke bruges i folkeskolen som lærebog, men sikkert gerne på muslimske friskoler, hvor man i skolernes formål henviser til bestemte koranfortolkninger.

Den verdslige folkeskole må ikke i sine lærebøger begrunde sin oplysning med, hvad imamer, islamiske lærde eller koranen måtte mene om noget som helst.

Forfatteren vil imødekomme muslimske 7.-9.-klasse-elever på sexoplysningsområdet ved at skrive en bog, der angiveligt respekterer deres forældres traditioner ved ikke at vise nøgenbilleder, ved at tale grimt om porno og ved at henvise til progressive profetcitater. I lærervejledningen sidst i bogen foreslås lærerne at diskutere sexundervisningen med forældrene. Hvilken islamfortolkning, der sejrer på det forældremøde, står hen i det uvisse. Men sexundervisningen er ikke til forhandling på forældremøder, og de bøger, læreren vælger at bruge som grundbøger, skal følge den særdeles verdslige formålsparagraf for faget og må hverken være præget af grundvigiansk letsind eller missionsk tungsind. Vi går efter oplysning og legitimerer ikke vores undervisning med henvisninger til religiøse tekster. De hører til i fabellitteraturen.

Elevernes særdeles kontante reaktioner på seksuelle oplysninger er ikke forbeholdt det muslimske mindretal. Alle pigerne synes altid, at alle drengenes reaktioner er for meget, og det tackler læreren jo særdeles verdsligt.

Vi skal ikke under nogen omstændigheder promovere særligt afsæbet og nænsomt lærebogsmateriale til etnisk udvalgte elever, men altid være åbne for, at vores elever synes, at de bøger, vi udvælger, er ulækre. Så diskuterer vi det. Og finder flere forskellige bøger, der kan oplyse. Vi skal jo differentiere.

Bogen er ud over de religiøse henvisninger fuld af almindelige oplysninger om sex og ungdom og følelser og fornemmelser. Med pæne fotos af pæne indvandrerunge, der smiler pænt til hinanden.