Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ung Århus-lærer slipper ud af fem år gammel blottersag

En 30-årig lærer må igen undervise på skolerne i Århus. En mild dom for blufærdighedskrænkelse fik kommunen til at tage jobbet fra ham i august, men kommunen erkender nu, at den fem år gamle sag var for spinkel til at nægte ham ansættelse.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
25. oktober 2007, kl. 10:04

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Af praktiske årsager kan han ikke få sin stilling tilbage, men han kan søge job på lige fod med andre lærere, og det er han i fuld gang med. Han er blandt andet i kontakt med sin gamle skole, som har bakket ham op under hele sagen og gerne vil ansætte ham igen", siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Århus Lærerforening.

Læreren skulle begynde i et nyt job på en skole i Århus i sommer, men få dage inden skolestart trak kommunen ansættelsen tilbage, da det kom frem, at han i 2002 var blevet idømt bøder for at have vendt sig mod fire piger, da han tissede op af et træ under en løbetur.

Ifølge domsudskriften satte de 12-13-årige piger sig på en sti 52 meter (politiets opmåling) fra ham og hujede. Han følte sig "provokeret af pigerne, og da han var færdig, vendte han sig rundt og lavede 'helikopteren' (en roterende bevægelse med penis, red.). Pigerne rejste sig og grinede lidt, hvorefter de løb væk."

Pigernes forældre anmeldte sagen, og dommen blev ti dagbøder af 200 kroner.

Afskedigelsen lød ikke rimelig, vurderede Gordon Ørskov Madsen ud fra artikler i Århus Stiftstidende. Han efterlyste læreren og kontaktede derefter børne- og ungeforvaltningen. Det lykkedes at skaffe nye oplysninger frem i sagen, blandt andet i form af en skrivelse fra sagens dommer.

"Forvaltningen troede, at læreren forsætligt mødtes med pigerne to gange, men nye oplysninger underbygger hans egen forklaring om, at der var tale om ét tilfældigt møde", siger Gordon Ørskov Madsen.

Gode chancer for at få job

Trods de nye oplysninger vil Århus-lærernes formand ikke påstå, at forvaltningen ikke havde gjort sit hjemmearbejde godt nok, inden den skred til fyring.

"Det kunne godt se sådan ud, men forvaltningen vurderede sagen ud fra de oplysninger, den havde på det tidspunkt. Da nye oplysninger kom frem, var forvaltningen villig til at vurdere sagen anderledes. Nu kan læreren fortsætte med at være lærer. Det er det, han allerhelst vil, så det er rigtigt glædeligt", siger Gordon Ørskov Madsen.

Personalechef Lars Riise fra børne- og ungeforvaltningen kan i den konkrete sag ikke fortælle, hvilke faktuelle oplysninger der har fået forvaltningen til at ændre sin vurdering. Men han oplyser, at læreren har samme chancer for at få job i Århus Kommune, som alle andre kandidater til en ledig stilling.

"Lærerens sag er fuldstændig neutraliseret. Jeg kan og vil ikke vurdere hans evner som lærer, han vil blive vurderet som alle andre kandidater i forhold til det konkrete job, han søger", siger Lars Riise.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ung Århus-lærer slipper ud af fem år gammel blottersag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS