Undervisningsministeren: Jeg genkender ikke Antorinis udlægning

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini har til folkeskolen.dk sagt, at det et kæmpeproblem, at fødekæden til fransk sander til, så elever ikke vælger faget i gymnasiet, fordi de ikke har haft faget i folkeskolen. Ifølge Antorini havde Bertel Haarder lovet at tage problemet op i forligskredsen. Det gjorde han ikke, og selv om Socialdemokraterne har rykket flere gange, gør Tina Nedergaard heller ikke noget.

Den kritik vil undervisningsministeren ikke tale med folkeskolen.dk om, hun vil kun svare skriftligt.

Genkender ikke Antorinis syn

På spørgsmålet, om Antorinis beskrivelse er korrekt, lyder Tina Nedergaards svar:

"Jeg genkender ikke Christine Antorinis syn på, at jeg ikke er interesseret i at diskutere sprogfagene. Lige nu er jeg i gang med en større reformering af hele folkeskoleområdet. I den proces vil Christine Antorini som forligspartner blive indkaldt til møder, og ved de lejligheder ser jeg frem til at høre Christine Antorinis synspunkter på dette område. For jeg er selv interesseret i, hvordan vi kan sikre elevernes gode sprogkundskaber fremover."

Undervisningsministeren afviser, at det skulle være et problem, at kun ni procent af folkeskolens elever har fransk. Og hun ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere den socialdemokratiske idé om at mindst én skole i hver kommune skal tilbyde fransk.

Flere elever vælger fransk

Tina Nedergaard skriver: "Jeg oplever ikke at fremmedsprogsundervisningen nødvendigvis har det så skidt i dag i folkeskolen. I dag har alle elever engelsk fra 3. klasse og derudover vælger cirka ni ud af ti elever yderligere et fremmedsprog. (87 procent i skoleåret 2007-08). Når knapt hver 10. elev vælger fransk som sit andet fremmedsprog, er der ikke tale om et fald i denne gruppe. Muligheden for at vælge fransk i stedet for tysk i overbygningen kom først i 1993. Og siden da er andelen af elever, der vælger fransk, faktisk steget fra seks procent i 1994 til de ni procent."

Undervisningsministeren henviser til, at regeringen netop har gennemført et 360-graders eftersyn af folkeskolen, og skriver så: "På baggrund heraf - og drøftelser med folkeskolens væsentligste interessenter - vil regeringen til efteråret komme med sit udspil til en styrket folkeskole. Den politiske drøftelse heraf vil naturligvis ske i regi af folkeskolens forligskreds, hvor jo så også fremmedsprogsområdet vil kunne drøftes."

Glæder sig over stigning

På spørgsmålet - om, hvad undervisningsministeren mener, at der kan gøres ved, at elever, der vælger fransk i folkeskolen ikke kan være sikre på at få fransk på fortsætterniveau i gymnasiet, fordi taximetersystemet gør små hold for dyre, - svarer Tina Nedergaard:

"Vi lever i en verden, hvor det er vigtigt at have sproglige kompetencer ud over det danske. Derfor er det godt, at alle elever i stx og på hhx skal gennemføre engelsk og derudover mindst et andet fremmedsprog. Herudover er der samtidig mulighed for at vælge yderligere sprog. Flertallet af eleverne vælger i dag tysk (58 procent af for eksempel stx'erne) eller spansk (26 procent), mens 17 procent vælger fransk. Et mindre antal elever gennemfører fremmedsprog som italiensk, kinesisk, japansk og russisk.

I htx og hf er det alene engelsk, der er obligatorisk, men også her er der mulighed for at vælge yderligere fremmedsprog.

Jeg vil samtidigt glæde mig over, at der kan konstateres en stigning i antallet af elever med to fremmedsprog på højeste niveau. Her er man gået fra 13 procent til 32 procent i stx og fra 10 procent til 42 procent i hhx siden gymnasiereformen i 2005. "

Interessen for fremmedsprog stimuleres

"Regeringen har samtidigt sat fokus på at stimulere interessen generelt for fremmesprog på det gymnasiale område ved at gøre det mere attraktivt for de sprogligt orienterede elever at vælge tre eller flere fremmedsprog og ved et udviklingsarbejde, som skal bidrage til udviklingen af selve undervisningen i fremmedsprog og se på, hvorledes interessen for fremmedsprogene kan stimuleres yderligere."

Lettere øst for Storebælt

Problemet med, at kun ganske få skoler i provinsen opretter franskhold, har ministeren ikke forholdt sig til. Hun nøjes med en generel konstatering: "Fordelingen af franskhold på landsplan i de gymnasiale uddannelser følger i høj grad den geografiske placering af franskhold i grundskolen. Derfor er det betydeligt lettere at tiltrække elever nok til, at der kan oprettes fortsætterhold øst for Storebælt."