Undervisnings-differentiering genfortalt med ny forskning

"Lærerne har redskaberne, men skal arbejde mere systematisk og fokuseret med dem", siger lektor ved Via UC og en af forskerne bag udviklingsprojektet om undervisningsdifferentiering Else Skibsted.

Udviklingsprojektet blev præsenteret på konferencen "Undervisningsdifferentiering - et princip møder praksis".

I en tid, hvor blandt andet inklusion har øget forskelligheden i klasserne, giver det god mening at genopdage, hvad undervisningsdifferentiering er, og hvordan det kan bruges. Udgangspunktet for konferencen, der blev afholdt torsdag den 9. januar i på DPU i København og igen den 13. januar i Aarhus, var derfor blandt andet en række undersøgelser af, hvordan undervisningsdifferentiering bliver brugt i virkeligheden.

Undervisningsdifferentiering har ikke ændret sig

Før undersøgelsen havde forsøgets forskere blandt andet spurgt, en række lærere, hvad de forstod ved begrebet undervisningsdifferetiering.

En lærer spurgte blandt andet, hvordan begrebet havde ændret sig siden 1993, hvor undervisningsdifferentiering blev en hjørnesten i den udelte enhedsskole.

"Hvis vi ser på forståelsen af undervisningsdifferentiering som grundlæggende pædagogisk princip, er der ikke noget, der har ændret sig", siger Else Bengaard Skibsted, der er l

"Mange lærere har fået det gjort til en meget vanskelig konstruktion, der er svær at omsætte til praksis. Med det her projekt vil vi sige, at det kan lade sig gøre, det handler om at se på de didaktiske kompetencer, som lærerne allerede har", sagde Else Bengaard Skibsted med henvisning til blandt andets EVAs undersøgelse fra 2011, hvori det fremgår, at 64 procent af lærerne fortæller, at de har behov for redskaber for at kunne undervisningsdifferentiere.

På hjemmesiden inklusionsudvikling.dk/uvd er der en række værktøjer, som lærere kan bruge for at få undervisningsdifferentieringen i matematik og dansk til at fungere bedre.

Undervisningsdifferentiering - skoleledelsens opgaver

Pas på elevdifferentiering Med inklusionens større pres på normalundervisningen bliver der tænkt kreativt for at skabe læringsmiljøer, der passer til alle elever. Et af de greb, som bliver benyttet er øget holddeling altså øget elevdifferentiering. Det er en metode, som Else Bengaard Skibsted opfordrer til varsomhed med.

"Hvis vi i for høj grad kommer til at tænke i generelle termer - som for eksempel at en pige har læsevanskelligheder. Så får vi blinde punkter, og vi kommer til at søge efter den adfærd vi har kategoriseret. Hvorimod, hvis man går ind i den konkrete situation og laver den gode og omhyggelige undervisning, vil det give pigen mulighed for deltagelse, og det ville man måske ikke være opmærksom på, hvis man brugte kompenserende strategier(som elevdifferentiering - red.)", siger Else Bengaard Skibsted.

Hun fortæller at fokus på elevernes forskelligheder vil få netop problemerne i centrum.

"Det der sker, hvis man går ind og elevdifferentierer, er, at man tilpasser undervisningen specifikt til den vanskelighed eleven har. Og man kan let komme til at overgøre og overfortælle den vanskellighed, som eleven har. Udfordringen er, at vi gennem veltirettelagt undervisning kan skabe nogle deltagelses-åbninger, også for dem der har det vanskelligt. Altså væk fra de mere generelle kategorier til de mere specifikke sitituationer", siger Else Bengaard Skibsted.

På inklusionsudvikling.dk/uvd vil konferencens oplæg blive lagt op.