I syv ugers praktik på en folkeskole i København med over 80 procent minoritetselever oplevede Christa de Lichtenberg – i modsætning til, hvad hun havde forventet – at skolen fremstod med en så svag identifikation af dansk som andetsprog, at det blev et reelt problem i lærernes samarbejde og for de tosprogede elevers muligheder for læring. Det førte til følgende problemformulering for hendes bachelorprojekt fra Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS ved Professionshøjskolen UCC:
"Hvordan har organiseringen af dansk som andetsprog på folkeskoler med mange tosprogede elever betydning for lærernes arbejde med at udvikle tosprogede elevers læseforståelse – og kan udviklingen af en specifik pædagogisk praksis tilgodese tosprogedes elevers fortsatte læring?"
Op til lærerne selv
På baggrund af arbejdet med sit bachelorprojekt, hvor empirien først og fremmest er hentet i klasser på skolens mellemtrin, opregner Christa de Lichtenberg en række pointer:
- Det paradoks at dansk som andetsprog, DSA, i folkeskolen har to funktioner: kompenserende undervisning og en dimension i undervisningen.
- DSA-lærerne besidder i praksis ikke mere viden om DSA end de lærere de skal vejlede og støtte i deres undervisning af tosprogede elever.
- Der findes ikke noget etableret forum på dentypiskefolkeskole, hvor DSA-lærerne kan hente viden og udveksle erfaring. Det er op til lærerne selv at finde tid og rum til at tage faglige diskussioner.
- Der eksisterer ikke noget reelt samarbejde om undervisningsplanlægningen. Herunder ligger også det faktum at der ofte ikke findes nogle nedskrevne målsætninger for elevernes læring – hverken for den kompenserende undervisning eller for DSA som dimension i undervisningen.
- Skolernes pædagogiske praksis er defineret af deres læringssyn, som kan betragtes som overvejende monokulturelt med et afsæt i en overordnet norm om etsprogethed.
- Skolerne har ikke en didaktisk og pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt i den pædagogiske vejledning "Fælles Mål 2009 – Dansk som andetsprog."
Usynlig eller fraværende
"På baggrund af mine analyser kan jeg konkludere at den undervisning, eleverne får på entypiskfolkeskole med mange tosprogede elever – til at underbygge og udvikle deres læseforståelse – er afkompensatoriskkarakter, netop fordi DSA- undervisningen gives til elever medsærligebehov. Kategoriseringen af eleverne betyder i praksis, at resten af de tosprogede elever fremstår uden særlige forudsætninger for læring, hvorfor DSA som en dimension i undervisningen fremstår som noget usynligt eller fraværende på trods af lærernes fortælling om DSA som en inkluderet dimension," skriver Christa de Lichtenberg blandt andet i sin konklusion.
Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Radiatorlærerer-perspektiv på dansk som andet sprog i folkeskolen
Undervisningen i dansk som andetsprog er ikke god nok
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.