"Vi blev ganske vist inviteret med til bordet, men kun som dialogpartnere. Jeg tror også, vi fik afværget de værste katastrofer gennem argumentets kraft. Men der har ikke været forhandlinger om noget", fortæller lektor ved læreruddannelsen i Odense og tillidsrepræsentant for underviserne på hele UC Lillebælt, Jesper Zimmer Wrang, til Magisterbladet.
"Vores ledelse har iværksat en organisationsforandring, som i praksis vil resultere i en topstyret organisation, der mest af alt minder om det gamle industrisamfund".
Ny arbejdstid presser Metropol-undervisere til kanten
Han mener, at det tidsregistreringssystem, som UC Lillebælt-underviserne skal bruge i fremtiden, lægger op til en ekstrem detailstyring, og at der mangler tid til alle de mindre forudsigelige opgaver, som når teknikken driller, eller der er brug for et ekstra koordineringsmøde.
Rektor for UC Lillebælt og formand for Professionshøjskolernes Rektorforsamling Erik Knudsen siger, at hensigten ikke har været mere detailstyring, men at ledelsen prøver sig frem i den omstilling, der skal til, når professionshøjskolerne skal levere mere undervisning, forskning og udvikling. Når man så har nogle erfaringer at bygge på, er han åben for, at man for eksempel kigger på, hvordan professionshøjskolen UCC i København har gjort.
På UCC med læreruddannelserne Blaagaard/KDAS og Zahle har medarbejdere og ledelse nået en fælles forståelse om, hvordan en mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse kan foregå, uden at medarbejderne knækker halsen.
"Aftalen genopliver solidaritetsbegrebet", siger tillidsrepræsentant på læreruddannelsen Inge Regnarsson til Magisterbladet.
Parterne har indgået en principaftale, som giver mulighed for fleksible aftaler for den enkelte, afhængig af fx erfaring.
Stefan Hermann: Der er ingen hurtige genveje
Undervisere på læreruddannelsen får tidsregistrering
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.